Selvom Christian Poulsen er sat helt udenfor Juventus’ trup, så skal han ikke frygte for sin plads på landsholdet, når Morten Olsen udtager sin trup til landskampen mod Chile.
Christian Poulsen har aldrig været det store hit i Juventus, og i år kom han heller ikke med på holdets træningslejr, da klubben mere end gerne vil af med den danske midtbanespiller.
På trods af dette skal han dog ikke frygte for sin plads på landsholdet, når Morten Olsen på tirsdag udtager det hold, der skal repræsentere det danske landshold i venskabskampen mod Chile den 12. august på Brøndby Stadion.
“Jeg ved, at Christian er i god fysisk form. Og han bliver udtaget. Det er godt for Christian at få lidt kamptræning, og jeg håber så, at han har fundet en klub, inden vi skal spille efterårets landskampe i VM-kvalifikationen,” siger Morten Olsen således til B.T.
Skriv et svar