Den danske landsholdsspiller Christian Poulsen måtte i Juventus’ nederlag til Napoli udgå med en muskelsprængning, der vil holde ham ude af spillet i mindst tre uger.
Christian Poulsen blev i kampen mellem Napoli og Juventus skadet, og han måtte dermed udgå af kampen. Nu viser skaden sig så alvorlig, at Christian Poulsen må holde tre ugers pause.
“Jeg er blevet skannet både søndag og mandag, og mandagens skanning viste, at jeg har en muskelsprængning i det højre lår. Jeg har fået at vide, at jeg skal holde mindst tre ugers pause,” siger Christian Poulsen til sporten.dk.
Christian Poulsen går dermed glip af de to storkampe i Champions League, hvor Juventus skal møde Real Madrid to gange.
“Netop kampene mod Real Madrid vil man jo gerne være med i. Det er jo virkelig spændende kampe,” siger midtbanespilleren.
Skriv et svar