Наши партнеры

Menu



Poulsen på bænken i Juves tredje ligasejr

Italiensk fodbold

Juventus var efter to ugers landsholdspause tilbage på Stadio Olimpico i Rom, hvor man denne gang skulle forsøge at bide skeer med Lazio. Gæsterne vandt sikkert 2-0, mens Christian Poulsen måtte tage plads på bænken igennem hele kampen.

Lørdag aften var Juventus tilbage på Stadio Olimpico i Rom, efter at de havde haft to ugers landsholdspause. Denne gang hed modstanderen dog ikke AS Roma, men derimod Lazio.

Hjemmeholdet kom dog til nogle gode muligheder, hvor Gianluigi Buffon måtte vise sit værd igennem flere situationer. I første halvlegs overtid lykkedes det også for Lazio-mandskabet at score, men målet blev annulleret, fordi kampens dommer mente, at der blev begået frispark mod Nicola Legrottaglie.

Juventus-debutanten, FC Barcelona-lejesvenden, Martin Caceres, gjorde god reklame for sig selv, da han sendte bolden ind bag Fernando Muslera i Lazio-målet med små tyve minutter tilbage af kampen.

Herefter foretog Lazio to offensive indskiftninger med kort tids mellemrum, men hverken Simone Inzaghi eller Eliseu formåede at score. I stedet fik gæsterne slået sejren fast, da David Trezeguet scorede efter et kontraangreb i kampens overtid til slutresultatet 2-0.

Dermed ligger Juventus på førstepladsen med tre sejre ud af tre mulige, mens Lazio ligger nummer fire med seks point efter tre opgør. AC Milan måtte nøjes med 0-0 på udebane mod Livorno.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu