Наши партнеры

Menu



Poulsen og Juventus vandt stort i Serie A

Italiensk fodbold

Det udviklede sig til en sand målfest i den italienske liga, da Roma hjemme på Stadio Olimpico tog imod Juventus, som bl.a. havde Christian Poulsen med i startopstillingen.

Alle tilskuere havde noget at se frem til, da de italienske storklubber Roma og Juventus ramlede sammen i aftenens Serie A-kamp. Alle havde forestillet sig en kamp med masser af underholdning og offensivt spil, da Juventus skulle holde live i mesterskabsdrømmene, mens Roma ville kæmpe til sidste blodsdråbe om fjerdepladsen i Italiens bedste fodboldrække.

Begge hold åbnede kampen forsigtigt og man skulle have rundet det første kvarter før kampens første chance viste sig. Sebastian Giovinco fandt Iaquinta i feltet, der prøvede på at spille den videre til Hasan Salihamidzic, men Romas forsvar fik bolden sparket væk.

Fire minutter senere var det så Juventus’ tur til at blive fanget på det forkerte ben. Zdenek Grygera blev passeret af nordmanden John Arne Riise på venstrekanten, hvorefter nordmanden spillede den ind til Tonetto, der affyrede et skud som dog blev blokeret.

I det 28. minut kom kampens hidtil største målchance, da Iaquinta sendte et præcist indlæg til Alessandro Del Piero, der mesterligt headede til bolden, som dog ramte overliggeren og gik ud.

Seks minutter senere fik man kampens første mål. Igen var det Iaquinta, der var på spil, da han modtog bolden af Giovinco og køligt afsluttede i det lange hjørne, hvor Romas Doni ikke kunne få fat på den.

Da der ikke skete yderligere nævneværdige ting i den resterende del af første halvleg, springer vi lynhurtigt videre til anden halvleg, hvor chancerne og spillet blev intensiveret drastisk.

Efter blot tre minutter udlignede Roma, da Menez på hjørnespark sendte bolden ind til forsvarsspilleren Simone Loria, der stod fuldstændig umarkeret i det lille felt, hvorefter han let scorede med en venstrepote.

Dog svarede Juventus hurtigt igen, da man scorede endnu engang. Et indlæg af Grygera prellede af på Riise, hvorefter Iaquinta stod på det rette sted og headede sit andet mål ind på klos hold i det 55. minut.

Iaquinta kunne endda have fuldført sit hattrick, da han syv minutter senere stod alene med Doni, men angriberen fumlede bolden hen til Del Piero, der så ud til at score sikkert, men Riise fik på et splitsekund clearet bolden.

Juventus havde hele overtaget, hvilket kunne ses i det 68. minut, da man scorede det tredje mål. Olof Mellberg scorede med et flot hovedstød efter et hjørnespark fandt den høje svensker umarkeret i feltet.

Kampen blev lukket og slukket af indskiftede Pavel Nedved, der blot seks minutter senere scorede Juventus’ fjerde mål på et langskud, der snittede Christian Panucci.

Herefter blev der gearet ned af begge parter. Dog kunne hjemmeholdet score et trøstemål, men talentfulde D’Alessandro manglede køligheden foran Juventus-målmanden Gianluigi Buffon.

Kampen endte velfortjent 4-1 til Juventus, da Romas højt profilerede spillere Francesco Totti og Daniele De Rossi begge var skadet. Den danske landsholdsspiller Christian Poulsen fik samtlige 90 minutter, dog uden at gøre sig særligt bemærket i den store målrus.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu