Наши партнеры

Menu



Poulsen og co. skuffede atter

Spansk fodbold

Sevilla med Poulsen i startopstillingen skuffede atter, de formåede dog at hente et enkelt point mod Osasuna på udebane, således ligger de nu tre point fra nedrykningsstregen.

Aftenens kamp mellem Osasuna og Sevilla var udsat fra runde to, men det spillede ingen rolle for de to mandskaber. De jagtede begge en sejr, og specielt Sevilla, der inden kampen lå på en skuffende 14. plads, skulle forsøge at rette den synkende skude op.

Osasuna, der inden kampen lå lige i ryggen på Sevilla, kom dog bedst fra start. Jaroslav Plasil sørgede for 1-0-målet efter 18 minutter. Christian Poulsen gjorde opmærksom på sig selv, da han kunne noteres for sit andet gule kort i denne sæson efter 32 minutters spil.

I anden halvleg kom Sevilla-mandskabet på banen med fornyet selvtillid, og dette gav hurtigt pote. Jesus Navas kunne efter blot et minuts spil af anden halvleg bringe balance i kampen.

Efter målet kunne man forvente, at Sevilla nu ville slå igennem og kæmpe for de tre point, men Sevilla nåede aldrig at knockoute Osasuna, og kampen endte derved 1-1.

Dette resultat betyder, at Sevilla nu ligger på en 12. plads i Primera Division, med tre point ned til nedrykningsstregen, dette gælder også Osasuna, der ligger placeret på en 13. plads.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu