Danskerklubben AZ Alkmaars cheftræner, Louis van Gaal, stopper i klubben efter denne sæson, hvilket betyder, at Simon Poulsen og co. får en ny mand i det varme sæde.
Den hollandske træner Louis van Gaal, der hentede FC Midtjylland-spilleren Simon Poulsen til AZ Alkmaar, har i samråd med klubben kommet frem til den løsning, at han stopper som cheftræner, når den igangværende sæson er afsluttet.
Van Gaal har stået i spidsen for klubben siden 2005, hvor han de to første år havde stor succes, da han førte mandskabet til henholdsvis anden- og tredjepladsen, mens han i denne sæson ikke har formået, at leve op til ledelsens forventninger qua en skuffende 12. plads i ligaen.
Skriv et svar