
Den danske landsholdsspiller Christian Poulsen har en frikøbsklausul i sin Sevilla-kontrakt på 75 millioner kroner, og den klausul giver anledning til mange rygter.
Senest har spanske medier hævdet at Poulsen i al hemmelighed er mødtes med Barcelona, noget som ikke stemmer overens med sandheden.
“Jeg har ingen anelse, hvad de snakker om, og det har overhovedet ikke hold på sig,” siger Poulsen til B.T.
“Ledelsen ringede til mig, efter de fandt ud af det og ville sådan set bare høre, hvad der skete. Og til dem kunne blot sige det, som jeg også siger nu, og det er, at jeg simpelthen ikke aner, hvor de rygter stammer fra, og jeg kan kun ryste på hovedet af dem.
Christian Poulsen sad i weekenden ude med en lyskeskade, og det fik spanske medier til at spekulere i, at han var sat af, som følge af det påståede møde med Barcelona.
“Jeg går og døjer med lidt lysken-problemer, som jeg faktisk har haft i 3-4 uger, så derfor spillede jeg ikke søndag. Og det er sgu lidt irriterende, at pressen vælger at tro på åndssvage rygter, end at tro på hvad vi fortæller dem,” siger landsholdsspilleren til B.T.
Sevilla har kontrakt med Poulsen i yderligere en sæson.
Skriv et svar