Наши партнеры

Menu



Poulsen afkræfter City-rygter

Spansk fodbold

Tidligere i dag blev det bekendtgjort, at engelske Manchester City har givet et tilbud på Christian Poulsen. Det afviser danskeren nu, og kalder situationen ”det purre opspind”.

Som før skrevet her på siden, menes det, at Manchester City har tilbudt Sevilla 75 millioner for den danske arbejdshest. Christian Poulsen afviser dog totalt det rygte.

”Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Det er ikke fordi, at jeg har nogen intentioner om at forlade klubben,” har Christian Poulsen udtalt til Ritzaus Bureau.

Også Poulsens rådgiver, Jørn Bonnesen, afviser skiftet, og kalder det en ren ”avisand”. Poulsen er ifølge Bonnesen hverken på vej til Manchester City eller Tottenham, som også er blevet nævnt som mulig arbejdsgiver i fremtiden for danskeren.

”Det er en and. Vi har intet hørt fra hverken City eller Tottenham. Jeg kender absolut intet til, at der skulle være budt på Christian,” sagde Bonnesen til bt.dk.

Christian Poulsen ser dermed ud til at fortsætte i Sevilla, som han kom til fra tyske Schalke 04 i sommeren 2006.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu