Наши партнеры

Menu



Portugiser kritiserer Abramovich

Engelsk fodbold

Den portugisiske spiller vil tilsyneladende gerne væk fra Stamford Bridge. I hvert fald kritiserer han offentligt klubbens russiske ejer, Roman Abramovich.

Den 31-årige Deco blev hentet til engelske Chelsea sidste sommer fra de spanske mestre fra Barcelona, men siden da er portugiserens formkurve styrtdykket. Og siden man fyret træner Luiz Felipe Scolari, så har Deco ikke lagt dåg på at han ønsker at forlade London-klubben.

Hans seneste udtalelser vil formentlig kun forenkle den proces, da han nu åbent langer ud efter Chelsea-ejeren Roman Abramovich.

“Chelsea er et slags legetøj for ham. Nogen gange træffer Abramovich beslutninger henover hovedet på den sportslige ledelse. Fyringen af Big Phil (kælenavn for Scolari, red.) var hård,” siger Deco til den engelske tabloidavis Daily Star.

“For at være ærlig, så har jeg ikke brudt mig om min oplevelse i Chelsea. Jeg leder efter en anden klub, hvor jeg kan føle mig tilpas,” siger portugiseren videre.

Deco er i den seneste uge sat i kraftig forbindelse med Serie A-klubben Inter, hvor han i så fald vil blive genfornet med landsmanden José Mourinho, som han også deler fortid med i Porto.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu