
Portsmouth kunne i dag glæde sig over, at have sikrer sig Arsenals defensive midtbanespiller Lassana Diarras underskrift.
Lassana Diarra har ikke været i stand til at tilspille sig en plads på Arsenals førstehold, derfor har han nu valgt, at prøve kræfter med en engelsk klub, Portsmouth, hvor han vil gå efter en bærende rolle på den defensive midtbane. Spilletid hos englænderne er forhåbentlig lig med landsholdsspilletid, når Frankrig til sommer skal spille EM-slutrunde.
”Det er målet. Raymond Domenech (fransk landstræner, red.) har stolet på mig, selv om jeg ikke har spillet fast, men det kommer jeg til nu hos Portsmouth,” siger Lassana Diarra ifølge Ritzau.
Diarra, der har sat sin signatur på en tre og et halvt års kontrakt med Portsmouth, står noteret for ni landskampe for Frankrig.
Skriv et svar