I sidste weekend måtte Sol Campbell, tidligere Tottenham-spiller, stå model til noget særdeles ydmygende, da Spurs-fans tildængede forsvareren med racistiske tilråb.
Sol Campbell fik sig ikke et glædeligt gensyn med London-klubben, Tottenham, da hans nye klub, Portsmouth, i weekenden stødte sammen mod netop Spurs i Premier League. Den tidligere Arsenal- og Tottenham-spiller blev udsat for racistiske råb fra nogle af Tottenhams tilhængere.
I samråd med Portsmouth vil Sol Campbell nu indberette episoden til FA.
“Efter at have ført samtaler med Sol Campbell vil vi nu indgive en officiel klage til FA (det engelske fodboldforbund, red.) angående det verbale overfald, som blev rettet mod ham under søndagens kamp mod Tottenham,” lydet det fra klubbens hjemmeside ifølge engelske Sky Sports.
“Både Sol Campbell og klubben er af den overbevisning, at ingen spiller skal udsættes for den behandling og at det slet intet har at gøre i fodboldens verden. Klubben vil på det kraftigste anbefale FA at undersøge episoden nærmere og vi vil naturligvis stille os til rådighed for undersøgelserne, hvad enten det bliver FA eller politiet i Hampshire, som foretager dem,” fortæller klubben.

d. 18/10/2025 22:58 |
Nu har Sol Campbell og Tottenham jo også en ganske særlig fælles fortid, som nok har haft sin indvirkning på, at tilråbene tilsyneladende var rettet mod lige ham og ikke andre af Portsmouths mange mørkefarvede spillere.
Ikke at denne fortid (som bygger på Campbells nærmest forræderiske skifte til Arsenal fra netop Tottenham, Arsenals ærkefjender) på nogen måde skal undskylde, at sådan noget finder sted.