Наши партнеры

Menu



Portsmouth i FA Cup-finalen

Engelsk fodbold

Portsmouth spillede sig tidligere i eftermiddags i FA Cup-finalen, da man i semifinalen slog West Bromwich med 1-0.

83.000 tilskuere var på plads på Wembley, da Portsmouth og West Bromwich tidligere i dag mødtes i FA Cup-semifinalen.

De mange tilskuere var vidne til en tæt kamp, der blev afgjort efter 54 minutters spil, hvor Portsmouths nigerianske angriber Kanu på en returbold sparkede bolden ind bag Dean Kiely i West Bromwich-målet.

Den danske forsvarsspiller Martin Albrechtsen spillede hele kampen for West Bromwich.

FA Cuppens anden semifinale står mellem de to Coca Cola Championship-mandskaber, Barnsley og Cardiff, og den bliver spillet i morgen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu