
Portsmouth har lagt an til masseindkøb i de kommende uger, og det har de startet i dag. De har nemlig skrevet en etårig kontrakt med Steve Finnan, der skifter på en fri transfer.
Portsmouth har i dette transfervindue mistet deres engelske landsholdsback Glen Johnson til Liverpool og angriber Peter Crouch til Tottenham. I går gjorde klubben sig også klar til masseindkøb i de kommende uger, og allerede ved den lejlighed gjorde Portsmouth-træner Paul Hart opmærksom på, at man gerne ville hente Steve Finnan til klubben.
Det er så sket i dag, hvor den irske højre back har skrevet en etårig kontrakt med Portsmouth. Det sker blot en dag efter, at Finnan fik sin kontrakt ophævet i spanske Espanyol.
Skriv et svar