Portugisiske FC Porto skulle forsvare førstepladsen i Gruppe A i kampen mod Besiktas. Porto kom aldrig i de store problemer, og forsvarede via en 2-0-sejr førstepladsen i gruppen, og er dermed videre fra gruppespillet.
FC Porto havde på hjemmebane besøg af Besiktas, i en kamp hvor portugiserne skulle forsøge at forsvare førstepladsen i Gruppe A.
Det så også ganske fornuftigt ud, da første halvlegs sidste fløjt lød. Kort tid forinden havde Lucho Gonzalez nemlig været på pletten, og han havde sendt Porto på vinderkurs, i en situation hvor hele Besiktas-forsvaret inklusiv målmand Rüstü Recber kraftigt appellerede for offside. Målet blev dog anerkendt til stor utilfredshed for gæsterne.
I anden halvleg slog Ricardo Quaresma sejren helt på plads, da han i det 62. minut bragte hjemmeholdet på 2-0. På dette tidspunkt var det som om udeholdet allerede havde opgivet at komme tilbage i kampen, og dette betød, at der ikke blev scoret yderligere.
FC Porto vandt opgøret 2-0 og er klar til ottendedelsfinalerne via en førsteplads foran Liverpool i Gruppe A.
Skriv et svar