Наши партнеры

Menu



Politimistænkt Hertha-spiller degraderet

Tysk fodbold

Den politi mistænkte Hertha Berlin-spiller, Patrick Ebert, vil ikke blive brugt i berlinernes kamp mod Stuttgart, men det er ikke besluttet, om det bliver den eneste kamp, som Ebert glipper.

Ebert er af politiet mistænkt for at have udført hærværk på biler, da han den 17. marts fejrede sin fødselsdag i byen sammen med vennen Kevin Prince Boaten, der er udlejet fra Tottenham til Dortmund.

I de tidlige morgentimer begik de to spillere ifølge politiet hærværk mod tre biler, men begge spillere afviser påstanden, der alligevel får konsekvenser for Patrick Ebert, som er blevet degraderet til Hertha Berlins reservehold på ubestemt tid.

”Patrick vil træne med amatørholdet i noget tid. Jeg kan endnu ikke sige, hvor længe, men under alle omstændigheder vil han ikke være på holdet mod Stuttgart,” siger Hertha Berlins træner Lucien Favre til Bild.

Hertha Berlin ligger højst overraskende på førstepladsen i Bundesligaen, men den placering kan Ebert ikke være med til at forsvare lige foreløbig.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu