AC Milan og Juventus spillede 1-1 i aftenens sene topkamp. Pointdelingen gør det nærmest umuligt for den milanesiske klub at nå førstepladsen.
Rivalerne fra Inter snublede ellers i deres kamp, da de kun fik et uafgjort resultat mod Chievo. Derved kunne AC Milan til aften bringe sig er skridt nærmere mesterskabet, men den store chance formåede de ikke at udnytte.
Danske Christian Poulsen spillede alle 90 minutter på San Siro, da de to traditionsklubber mødtes. Formkurven og favoritværdigheden havde hjemmeholdet, men alle statistikerne holdte ikke, da kampen udspillede sig meget lige allerede fra første fløjt.
Marco Marchionnis fik kampens første tilbud, da han modtog bolden ganske fri i feltet. Hans dårlige teknik kostede dog dyrt, da skuddet endte på tilskuerpladserne i stedet for i nettet. Et kvarter senere fik Christian Poulsen chancen for at sætte gæsterne på vinderkurs, da han trak sig fri på kanten af feltet. Hans skud led dog samme skæbne som Marco Marchionnis’, og blev aldrig rigtig farligt.
Man skulle hen efter pauseteen, før Milans første chance med kvalitet fandt sted. Efter et hjørnespark stod Filippo Inzaghi fri i feltet. Den garvede måltyv styrede dog kuglen langt forbi mål. Han skulle få mere held i aktionen efter.
Netop Inzaghi løb en halv banelængde med bolden, før han lagde den tilbage til Massimo Ambrosini. Han nåde akkurat ikke den trillende bold, som i stedet røg over til en helt blank Clarence Seedorf på bagerste stolpe, der let sendte milaneserne i drømmeland.
Lykken varede dog kort, da Juventus’ angriber, Vincenzo Iaquinta, ville noget andet. Han formåede først at blive skurk, ved at skovle en kæmpe chance forbi mål, hvorefter han blev helten. Et indlæg ind i boksen dykkede den store angriber ned i, og ved hjælp af pandebrasken sendte han Juventus tilbage i opgøret.
Trods det var en underholdende fodboldkamp den sidste halve time, hvor værterne overtog det meste af spillet, var chancerne få. 1-1 blev derfor kampens resultat, hvilket ingen af de to mandskaber kan bruge til noget. Derved ligner Inter en ny italiensk mester, hvilket de selv kan afgøre i næste runde. AC Milan ligger solidt på andenpladsen med fire point ned til aftenens modstander, Juventus.
Skriv et svar