
Wolfsburg har allerede forlænget kontrakterne med Grafite og Edin Dzeko, og i dag lykkedes det også dem at forlænge kontrakten med deres tredje stjerne, Zvjezdan Misimovic.
Zvjezdan Misimovic var sammen med Grafite og Edin Dzeko hovedmændende bag Wolfsburgs overraskende mesterskab i sidste sæson. Det er allerede lykkedes klubben at forlænge med frontduoen, og i dag lykkedes det så også at forlænge kontrakten med manden, der ligger lige bag de to, Zvjezdan Misimovic.
“Vi har et godt hold, og jeg er sikker på, at vi vil udvikle os yderligere. Jeg har det godt her, og jeg vil gerne bidrage med noget, så vi kan etablere os i toppen,” siger Misimovic i en pressemeddelelse.
Den nye kontrakt gælder frem til sommeren 2013.
Skriv et svar