Наши партнеры

Menu



Platini øjner Europa-forandringer

Andet fodbold

UEFA-præsident Michel Platini vil gøre cuppen mere vigtig i Europa, og vil derfor give en Champions League-plads til cupvinderne.

De nationale cups, som Copa del Rey, Coppa Italia osv., vil måske blive taget mere seriøse, hvis Michel Platinis forslag om en Champions League-plads til vinderne går igennem.

UEFA-præsidenten offentliggjorde sit forslag til resten af UEFA-repræsentanterne sidste uge, og forslaget vil blive diskuteret i august, inden der vil blive taget en afgørelse på et møde i Istanbul i september.

“Præsidenten vil have cupvinderne ind i Champions League. Det vil forbedre de nationale forbund og gøre cuppen mere prestigefyldt, hvor den har mistet interessen hos klubberne,” sagde en UEFA-repræsentant ifølge channel4.com.

Populariteten af cuppen i de forskellige lande er faldet markant i de seneste sæsoner, og klubber stiller op med b-hold for at fokusere på mesterskabet.

Platini tænker også på, at skære antallet af Championse League-pladser i ned til tre i de lande, som tidligere har haft fire pladser i turneringen.

Alligevel fokuserer Platini lige nu på et nyt play-off-system i slutningen af sæsonen, hvor klubber skal afgøre de sidste pladser i de europæiske turneringer.

De europæiskere turneringer starter på fredag med lodtrækninger til 1.- og 2. kvalifikationsrunde til Champions League og til den første kval-runde i UEFA Cuppen.

Læs også: Platini annoncerer CL-ændringer



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu