
Den snart 46-årige dansker, Peter Schmeichel, blev i aften hædret og kom i fodboldens Hall of Fame, da han modtog prisen fra sin tidligere Manchester United-manager, Sir Alex Ferguson.
Den tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel var manden, som modtog aftenens sidste titel ved den store fodboldfest i Cirkusbygningen, Dansk Fodbold Award 2009. Schmeichel fik den store ære at blive optaget i fodboldens Hall of Fame, og han fik prisen overrakt af sin tidligere manager i Manchester United, Sir Alex Ferguson.
“Det er en ubeskrivelig aften, fordi jeg får lov til at blive optaget i Hall of Fame og ikke mindst fordi, jeg får lov til at blive hyldet af dig,” fortalte Schmeichel i en flot og personlig tale til Sir Alex Ferguson.
“Denne spiller giver mig mareridt og hjerteproblemer. Men det er en fantastisk mand,” fortalte Sir Alex Ferguson blandt andet, inden Peter Schmeichel også holdte en smuk tale til det danske publikum, hvor han især takkede sin familie og tidligere fodboldkammerater.
Peter Schmeichel fik sin fodboldopdragelse i Gladsexe-Hero, hvor han startede som professionel 18 år gammel, hvorefter karrieren bød på kampe for Brøndby IF, Manchester United, Sporting CP, Aston Villa og Manchester City. Samtidig vogtede han landsholdsmålet for Danmark i perioden 1987 til 2001.
Skriv et svar