Наши партнеры

Menu



Peter Sand stopper den aktive karriere

Dansk fodbold

AGFs Peter Sand har valgt at stoppe sin karriere som professionel fodboldspiller. Nu skal 35-årige Sand være assisterende træner i klubben.

Peter Sand har besluttet at indstille sin aktive karriere som fodboldspiller, for i stedet at tage sig af jobbet som assistenttræner i AGF.

“Jeg har været ret afklaret med beslutningen i et stykke tid, men det har da været lidt sværere at stoppe, end jeg regnede med – også fordi, at det er en skade, der sætter en stopper for det. Man går jo altid og bilder sig ind, at man kan blive ved, og jeg er på sin vis ikke mæt af fodbold, men da jeg i efteråret blev ved med at have ondt i storetåen, var jeg godt klar over, at det var definitivt slut,” siger Peter Sand til klubbens hjemmeside, og fortsætter:

“Jeg har det rigtig godt med, at jeg nu kan hellige mig trænerjobbet 100 procent. Jeg har i det sidste halve år prøvet at kombinere tingene, og det har ikke været optimalt for mig. Nogle kan måske godt begge dele, men jeg har det sådan, at når jeg går ind til noget, vil jeg gerne gøre det 100 procent, og det har jeg mulighed for nu.”

I løbet af sin karriere repræsenterede Peter Sand Brøndby, Ølstykke, Fremad Amager, FC Midtjylland, Barnsley, Stabæk, SønderjyskE og AGF. De bedste år havde han i FC Midtjylland, da det var der, han fik sit store gennembrud.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu