
Den danske dommer, Peter Rasmussen, er i dag blevet udtaget til den dommerstab, som skal passe fløjterne, når U21-EM i Sverige afvikles til sommer.
Danmarks U21-landshold manglede de sidste marginaler for at kunne avancere til U21-EM i Sverige til sommer, men turneringen bliver ikke uden dansk deltagelse. Den danske dommer Peter Rasmussen er nemlig blevet udtaget af UEFA til dommerstaben.
”Jeg er selvfølgelig glad og stolt over at være udtaget til turneringen, der er én af de helt store. Og det er selvfølgelig en vigtig deltagelse for mig i min videre karriere,” fortæller Rasmussen til DBU’s hjemmeside.
UEFA har udvalgt seks dommere, som skal passe fløjterne ved slutrundens 15 kampe. De resterende dommere, som er blevet udtaget er fra Tyrkiet, Portugal, Schweiz, Holland samt Frankrig.
Skriv et svar