Наши партнеры

Menu



Perez tabte retssagen mod Ajax

Andet fodbold

Den danske spiller, Kenneth Perez, som efter at være blevet degraderet til andetholdet, trak sin hollandske klub Ajax Amsterdam i retten. Denne sag er nu blevet afvist.

Den hollandske domstol valgte mandag aften at fastslå, at den hollandske klub selv må bestemme hvad den vil gøre med danskeren. Det skete da den afviste den retssag som Perez havde stillet op mod klubben.

Ajax’ nye træner valgte før sæsonen at lade Perez træne med andetholdet, med en besked om at han ikke havde nogen fremtid. Det fik danskeren til at stille en form for ultimatum til den hollandske klub, om at han enten skulle få sin førsteholdsplads tilbage, eller komme væk.

Da dette ikke kunne lade sig gøre, valgte den danske spiller at hive klubben i retten, og mandag aften blev sagen afgjort, men desværre for danskeren, faldt den ud til klubbens fordel.

Ifølge dommeren behøver klubben ikke at give ham pladsen i A-truppen tilbage. Ajax må selv bestemme, om den vil lade Perez gå på en fri transfer, eller ikke. Dommen faldt ikke i god jord hos Kenneth Perez, og den kom som lidt af et chok for den tidligere landsholdsspiller.

”Det er uværdigt for Ajax. Tilsyneladende kan en arbejdsgiver gøre, hvad den ønsker,” sagde Perez til det hollandske fodboldmagasin Voetbal International.

Dommen kan desværre for danskerens udgangspunkt ikke ankes.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu