Kenneth Perez var med fra start for PSV Eindhoven, der var på besøg hos Fenerbache. Danskeren kunne dog ikke stille meget op, og hjemmeholdet hev en sejr på 2-0 hjem.
I starten af opgøret havde begge hold et par løse chancer. Hjemmeholdets Roberto Carlos forsøgte sig blandt andet med et langskud fra omkring 30 meter, men han skud gik forbi mål. Heller ikke gæsternes Kromkamp kunne ramme målet, da han fra en lidt spids position forsøgte sig med hovedet.
Efter lidt under en halv times spil var Dirk Marcellis så uheldig, at sende bolden i eget net. Han bragte hjemmeholdet på sejrskurs. Og blot to minutter senere blev chancerne for at hive en sejr hjem endnu større for hjemmeholdet. Senturk Semih skød fra 16 meters afstand, og passerede PSV-keeperen. Alex var i opliggerens rolle ved begge mål.
Få minutter efter var det Alex selv, der var tæt på en scoring. Men desværre for ham og Fenerbache var der ikke kvalitet nok i afslutningen.
I anden halvleg var der chancer til begge hold, men intet blev så farligt, at det udmøntede sig i scoringer. Derfor fik vi ikke flere mål i kampen, som dermed endte med en hjemmebanesejr til Fenerbache over PSV Eindhoven med danske Kenneth Perez.
Skriv et svar