HB Køge, som består af de fusionerede klubber Herfølge og Køge, får debut i SAS Ligaen i kommende sæson. Klubben har nu hentet en erfaren mand til posten som assistenttræner.
Det er den tidligere landsholdsspiller, Per Frandsen, der har tegnet en 2-årig kontrakt med HB Køge. Frandsen overtager stillingen efter Steen Träger, der forlod posten efter, at oprykningen til den bedste danske række blev en realitet.
Klubbens sportschef, Per Rud, siger i en pressemeddelelse:
”Per kommer med masser af erfaring i bagagen og en kæmpe portion nysgerrighed omkring trænergerningen, og selvfølgelig har vi hentet masser af oplysninger, og de fortæller alle om en ydmyg, seriøs, målrettet og dygtig fyr, som ved siden af besidder alle de menneskelige kvaliteter, som det kræves i en klub som vores.”
Per Frandsen, der er 39 år, nåede 23 landskampe og spillede i klubber som Lille, FC København, Bolton og Blackburn.
Skriv et svar