Brøndbys Per Bjerregaard, var forberedt på nedrykning, da Brøndby var i dyb krise. Bestyrelsesformanden ser dog lysere på tingene nu.
Brøndby har i det seneste halvandet år, befundet sig i den måske dybeste krise i klubbens historie. Brøndbys ledelse beholdt dog altid optimismen udadtil, men bestyrelsesformand Per Bjerregaard, fortæller nu at selv han var klar til nedrykning.
”Jeg har været meget bekymret og nervøs. For der har været perioder, hvor det så meget sort ud. Mod Randers i første halvleg måtte jeg forlade tribunen. Jeg gik ind for at drikke en kop kaffe, for jeg var fuldstændig rystet over det bundniveau, vi viste.”
”På et tidspunkt kunne jeg godt se os rykke ned. Og så har jeg jo været nødt til at regne med, at vi røg ned. Det er man nødt til, når de spiller, som de gjorde, og der var så lidt styrke i holdet. Jeg var jo nødt til at tage det med som en mulighed, og det er jo set før, at et stort hold rykker ned.”
”Det havde ikke været en katastrofe for os økonomisk, kun sportsligt. På trods af at vi lige har meldt et underskud, så er vi meget stærke økonomisk. Den linje, man skal kigge på, er resultat før transfers, og dér har vi i 20 år været klart bedst i Danmark. FCK har jo mange bi-indtægter og al respekt for det, men ser man på ren fodboldforretning, så har vi en rigtig sund forretning,” sagde Bjerregaard til B.T.
Bjerregaard ser dog ikke nedrykning som et tema længere, da det nu ser ud til at lysne for Brøndby.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar