Наши партнеры

Menu



Per B.: Jeg har det ad helvede til

Dansk fodbold

Bestyrelsesformanden i Brøndby IF, Per Bjerregaard, påvirkes meget af det store pres som han er under, efter at han og den resterende bestyrelse i mandags valgte at fyre klubbens administrerende direktør, Herman Haraldsson.

Brøndbys bestyrelsesformand, Per Bjerregaard, lægger ikke skjul på, at han i øjeblikket er udsat for et stort pres, men at han fra start var klar over, at det hele ikke var en dans på roser.

”Da jeg for 37 år siden sagde ja til at stå i spidsen for Brøndby, var jeg ikke klar over, hvad jeg gik ind til. Det ved jeg nu – 90 procent klap på skulderen og ros i de forrygende opgangstider, så jeg kan godt klare at blive svinet til. Ingen går gennem livet uden øretæver. Heller ikke jeg,” forklarer Per Bjerregaard til Ekstra Bladet, og han uddyber:

”Jeg har det ad helvede til. Hvem ville ikke have det, når man ser sig selv hængt ud på avisernes forsider?,” spørger han.

I går var han til møde med klubbens storsponsor Jesper Nielsen fra Kasi Group, hvor han forklarede, hvad der lå til grund for Haraldsson-fyringen, og nu ser Per Bjerregaard fremad.

”Jeg er en fighter og giver aldrig op. Hvis jeg havde gjort det i trængselstider, var Brøndby aldrig gået fra et være serieklub til storklub og lokomotiv i dansk fodbold,” slutter han.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu