Наши партнеры

Menu



Pausen var en nødvendighed for E. Rasmussen

Dansk fodbold

Erik Rasmussen havde gevaldigt brug for at komme væk fra trænergerningen og rampelyset. Nu har han holdt syv måneders pause, og er fuldstændigt klar til AGF.

Erik Rasmussen skal overtage trænerjobbet i AGF efter en pause på syv måneder. Han var helt udkørt af de mange stressfaktorer i FC Midtjylland, og pausen har virkelig gjort ham godt, fortæller han.

”Pausen på syv måneder har givet mig noget mere afstand, og jeg er blevet mere afslappet. Der var så mange ting, som gik mig på i den sidste periode som træner i FC Midtjylland,” siger Erik Rasmussen til Tipsbladet.dk.

Især mediernes opmærksomhed omkring hans personlighed og hans handlinger har påvirket Erik Rasmussen. Derudover har der også været et præstationspres, som til tider har været svært at håndtere.

Pausen, som Rasmussen blandt andet brugte i USA, hvor han selv gjorde karriere som aktiv, har også bragt træneren i bedre balance.

”Jeg føler, at jeg er kommet bedre i balance efter pausen. Det var mit første SAS Liga-job i Midtjylland, og det trak sgu’ tænder ud. Det var hårdt både følelsesmæssigt og personlighedsmæssigt på alle mulige områder,” uddyber han.

Tilgengæld var han aldrig i tvivl om trænergerningen. Nu gælder det AGF, som er et ønskejob for Erik Rasmussen. Kontrakten er gældende i to et halvt år.

”Jeg har et job, hvor jeg er i skudlinjen, men jeg får en høj løn for at kunne klare presset. Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg ville være træner igen, enten i SAS Ligaen eller et andet sted. Det gælder om at finde de små nicher i tilværelsen, hvor man føler, at man har kompetencer,” forklarer han videre.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu