Наши партнеры

Menu



Parkens aktier er styrtdykket

Dansk fodbold

Det seneste halve år er aktierne i Parken styrtdykket. Selskabets markedsværdi er faldet med to milliarder kroner, hvilket næsten er en halvering af værdien.

I godt to år har der været en konstant stigning af aktierne i selskabet bag F.C. København, men i det seneste halve år er aktierne faldet meget. Selskabets markedsværdi er således næsten blevet halveret fra 4,9 milliarder til 2,9 milliarder kroner. Dette blot på et halvt år.

Bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, tager dog faldet med ro, og mener fortsat, at aktier i Parken er en sikker investering.

”Det er altid markedet, der bestemmer kursen, og vi kan da altid diskutere, om aktien har været sat for højt eller for lavt. Under alle omstændigheder er det her noget, jeg tager meget afslappet,” sagde Flemming Østergaard til Ekstra Bladet.

”Så nej, jeg er ikke foruroliget. Parken-aktien er en sikker aktie og en god investering. Det har historien vist, og det vil fremtiden også vise,” sagde Østergaard.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu