VM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Albanien, som i aften afvikles i Parken, vil blive indledt med et minuts stilhed for de mange ofre, som døde før en VM-kvalifikationskamp i Elfenbenskysten.
Da Elfenbenskysten og Malawi mødtes i VM-kvalifikationen søndag, opstod der inden kampen et stort kaos, hvilket medførte, at 22 tilskuere blev dræbt, mens over 100 blev sårede.
I aften vil der blive afholdt et minuts stilhed i samtlige VM-kvalifikationskampe, som bliver afviklet.
”Stilheden er en markering af respekt for den afrikanske fodboldfamilie og til minde om dem, der mistede livet den 29. marts uden for stadion i Abidjan i Elfenbenskysten,” skriver FIFA i en pressemeddelelse.
Læs også:
Skriv et svar