Наши партнеры

Menu



Palermo skifter igen træner

Italiensk fodbold

Efter 0-5-blamagen på hjemmebane mod Juventus i går, valgte Palermo-præsident, Maurizio Zamparini, at fyre Stefano Colantuono, som i sommer kom fra et trænerliv i Atalanta.

Palermo har fået en skuffende sæsonstart i den italienske Serie A, og det blev atter en gang bekræftet i går, da holdet fra Sicilien tabte hele 5-0 på hjemmebane mod et sprudlende Juventus-hold.

På baggrund af både den dårlige sæsonstart og blamagen i går, har præsidenten i Palermo, Maurizio Zamparini, valgt at fyre Stefano Colantuono, som i sommers kom på en fri transfer fra den noget mindre klub, Atalanta.

Træneren, som skal få Palermo tilbage på sporet i denne sæson, er allerede blevet udpeget. Præsidenten var konsekvent i sit valg, og har ansat Francesco Guidolin, som tidligere har stået i spidsen af holdet tre gange, senest tilbage i april, hvor han senest blev fyret i klubben. Nu får han altså endnu en mulighed for at vise sit værd i klubben, som er mest kendt for sine lyserøde hjemmebanedragter.

Palermo ligger efter 13 spillede kampe på en ottendeplads i ligaen, og det er noget længere nede end klubbens målsætning.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu