Vejles formstærke angriber Pablo Piñones-Arce siger, at han trives i Vejle Boldklub. Samtidig meddeler han, at han tror på overlevelse i SAS Ligaen.
Vejles formstærke svensk-chilenske angriber Pablo Piñones-Arce har masser af roser til overs for hans nuværende arbejdsgiver.
“Jeg har hele tiden trivedes godt i Vejle og er blevet godt modtaget. Vejle Boldklub har været fantastiske imod mig, og jeg har kun godt at sige om klubben. Mit sammenspil med Ulrik Balling fungerer meget godt, og hele holdet fungerer godt lige nu. Alle leverer en kæmpeindsats i kampen og arbejder godt for hinanden. Så vi gør det godt sammen,” siger Piñones-Arce til Vejle Boldklubs hjemmeside.
Samtidig meddeler Piñones-Arce, der har scoret fem mål i seks kampe, og har en klar andel i Vejles seneste form, at han tror på overlevelse i SAS Ligaen.
“Jeg har hele tiden troet på, at vi ville redde os. Hvis ikke vi tror på det, så har vi ikke noget at gøre i SAS Ligaen.”
Vejle har i øjeblikket fire point op til nedrykningsstregen, og møder på søndag FC Nordsjælland på Farum Park.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar