Наши партнеры

Menu



Overtro holdt Arsenal-spiller i omklædningsrummet

Champions League

Der var ikke ligefrem trængsel på Arsenals banehalvdel, da anden halvleg af kampen mod Roma i går blev fløjtet i gang. To spillere var nemlig stadig i omklædningsrummet: den ene for at modtage behandling for en skade, den anden for at føje sin overtro.

Arsenal-spilleren Kolo Touré var årsag til en noget aparte situation, da holdet på hjemmebanen mødte Roma i 1/8-finalen i Champions League tirsdag aften.

I pausen havde holdkammeraten William Gallas modtaget behandling for en skade, han havde pådraget sig i første halvleg.

Da spillerne bevægede sig mod grønsværen for at igangsætte anden halvleg, var Gallas knap færdig med behandlingen og skulle i øvrigt også have sine fodboldstøvler på.

Men Gallas var ikke alene i omklædningsrummet. Kolo Touré er nemlig, som så mange andre spillere, overtroisk hvad fodbold angår. Og da han er af den overbevisning, at han altid skal være sidste mand ude af omklædningsrummet for at det skal gå Arsenal godt, måtte han nødvendigvis vente på, at Gallas blev klar.

I mellemtiden var anden halvleg fløjtet i gang af den danske dommer, Claus Bo Larsen. På det tidspunkt var Arsenal ni mand på banen og uden midterforsvar. Da de to forsinkede spillere endelig løb ind på banen, fik Kolo Touré i øvrigt en advarsel, da Claus Bo Larsen ikke havde givet ham tilladelse til det.

Arsenals manager, Arsene Wenger, havde efter kampen svært ved at forklare situationen.

“Alle spillere har deres vaner. Overtro eksisterer i vores sport. Men disse episoder gør dig ikke yngre,” sagde han til The Guardian.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu