Наши партнеры

Menu



Overraskende uafgjort i Spanien

Spansk fodbold

Alt var lagt op til en sikker sejr til Atlético Madrid, da man tog imod Getafe hjemme på Vicente Calderón. Dog skrabede Michael Laudrups tidligere klub et enkelt point sammen.

Getafe skulle i dagens lokalopgør skabe større distance fra nedrykningsstregen, mens Atlético Madrid skulle komme tættere på den catalanske storklub Barcelona, der har spillet en flot sæson.

Getafe tog hurtigt fat om spillet i starten, hvilket blandt andet resulterede i en stor målchance af Albin, der prellede af overlæggeren.

Herefter begyndte Atlético langsomt men sikkert at overtage spillets gang, selvom Getafe-spillerne kæmpede en hård og brav kamp. I det 21. minut tog Diego Forlán et skud udefra, der lige netop fløj forbi stolpen.

Elleve minutter senere kom kampens første mål. Det er endnu engang Forlán, der er i aktion. Han modtog et fladt indlæg fra Seitaridis, hvorefter han placerede den sikkert i mål, hvor Getafe-målmanden Jacobo ikke kunne nå den, hvilket betyder at Atlético Madrid går til pause med en 1-0-føring uden videre komplikationer fra Getafe.

Atlético fortsatte de fremragende takter i anden halvleg, dog uden held. Sergio Agüero er tæt på at forøge madrilenernes forspring, da han lavede et flot hovedstød mod mål, som Jacobo dog flot reddede.

Getafe fil tildelt et straffespark ti minutter inden kampens slutning, da Pablo Ibañez nedlagde Casquero i feltet. Albin sparkede dog langt over mål.

Getafe kæmpede hårdt, hvilket lønnede sig i sidste ende. Efter at have overværet Atlético Madrids adskillige chancer, så tog gæsterne for alvor fat, da de arbejdede sig frem mod udligningen, der fandt sted blot tre minutter før tid.

Getafes Contra lavede et flot raid, hvorefter han lagde et flot indlæg over til Uche, der forsøgte sig med et saksespark. Heldigvis stod Juan Albín på det perfekte sted og han sikrede en uafgjort til gæsterne med et præcist hovedstød.

Med det uafgjorte resultat ligger Atlético nu på en sjetteplads, mens Getafe er på en imponerende tolvteplads.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu