Наши партнеры

Menu



Overraskelse lejer Manchester-angriber

Engelsk fodbold

Den store overraskelse i Premier League, Hull City, lejer Manchester Uniteds talentfulde angriber Manucho, der fik sin debut for de engelske mestre tidligere på sæsonen.

De forsvarende mestre fra Manchester United hentede for et år siden den angolesiske angriber Manucho. Manucho blev dog med det samme udlånt til græske Panathinaikos, der var interesserede i forwarden efter et succesfuldt Africa Nations Cup. Nu er Manucho på et sæsonlangt lejeophold hos oprykkerne Hull City.

Som følge af de komplicerede arbejdsregler for spillere, der kommer fra ikke-europæiske lande, var Manchester nødt til at udleje Manucho efter sin ankomst i januar. Dengang blev Manucho lejet ud til den græske storklub Panathinaikos, der angiveligt havde snøren ude efter den angolesiske landsholdsspiller, som havde spillet et flot Africa Nations Cup.

I sommers vendte Manucho tilbage til Manchester United, men efter købet af Dimitar Berbatov lå udsigterne ikke til fast spilletid. Ikke desto mindre fik Manucho debut for Manchester United i Carling Cuppen mod Middlesbrough tidligere på sæsonen.

Nu er den 25-årige imidlertid havnet i Hull City. En beslutning som Uniteds manager Alex Ferguson er begejstet for.

“Manucho har brug for erfaring, og han har brug for kampe på et højt niveau,” lyder det således fra Ferguson på klubbens hjemmeside.

Manucho kan allerede debutere for Hull City i morgen, da de hjemme tager imod Arsenal på Kingston Communication Stadium.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu