
Fiorentina besejrede her til aften AS Roma med 4-1, og rykker op på fjerdepladsen i Serie A, der giver kvalifikation til Champions League.
Fiorentina havde Per Krøldrup på bænken hele kampen, mens Martin Jørgensen slet ikke var med i truppen, da holdet tog imod AS Roma. Fiorentina kunne dog uden danskerne på banen. Juan Manuel Vargas scorede kampens første mål efter bare seks minutter og bragte værterne på 1-0.
Dette var også stillingen ved pausen, men Alberto Gilardino skulle kun bruge to minutter af anden halvleg på at fordoble føringen, da han scorede til 2-0. Med en halv time tilbage af opgøret blev det endnu sværere for Roma, da David Pizarro blev præsenteret for sit andet gule kort og dermed måtte forlade banen før tid.
Fiorentina var nu en mand i overtal og dette skulle de vise sig at udnytte godt. Alberto Gilardino gjorde det først til 3-0 efter 67 minutters spil, og med godt et kvarter tilbage af opgøret kom Massimo Gobbi også på måltavlen for hjemmeholdet.
Med fire minutter tilbage af opgøret lykkedes det Julio Baptista at få reduceret for gæsterne. Roma formåede ikke at komme tilbage i opgøret, som Fiorentina dermed vandt 4-1.
Resultatet betyder, at Fiorentina rykker op på fjerdepladsen i Serie A, der giver kvalifikation til Champions League i næste sæson. Fiorentina har ét point ned til Genoa på femtepladsen, men har spillet en kamp mere, mens man har et forspring på seks point til Roma.
Skriv et svar