Ove Pedersen og Esbjerg har bekræftet de har lejet AGF-spilleren Kari Arnason, som spillede under Ove Pedersen i det århusianske før jul og dermed kommer til det igen det næste halve år.
Esbjerg forstærkede onsdag eftermiddag sig i bestræbelserne på at undgå nedrykning, da de har lejet Kari Arnason i et halvt år.
Ove Pedersen er glad for lejeaftalen med islændingen, som er en anden type end de nuværende EfB-midtbanespillere.
”Kári er en anderledes type end vore nuværende midtbanespillere, og det giver os nogle muligheder. Han er fysisk stærk, hvilket på ingen måde er det samme som, at han ikke kan spille fodbold, og han er stærk i hovedspillet både offensivt og defensivt,” siger han til esbjergensernes hjemmeside.
Også i AGF er der glæde over lejeaftalen, fordi konkurrencen på den centrale midtbane var for stor i den jyske traditionsklub.
”Vi har mange spillere om buddet til de to centrale midtbanepositioner. Unge spillere som Jens Gjesing og Kasper Povlsen har været igennem en rivende udvikling det seneste halve år og vist, at de har niveauet. Jerry Lucena er en nøglespiller på midten, Jakob Poulsen kan spille den centrale midtbane, Niels Kristensen er ligeledes et muligt emne, og endelig vil Benny Feilhaber også byde sig til, når han kommer tilbage,” siger Brian Steen Nielsen til AGF’s hjemmeside.
Skriv et svar