Наши партнеры

Menu



Ordkrig koster Catanias sportsdirektør dyrt

Italiensk fodbold

Catanias sportsdirektør, Pietro Lo Monaco, er blevet straffet for sine udtalelser mod den kontroversielle portugisiske træner, José Mourinho. Ordkrigen koster Lo Monaco 40 dages karantæne.

Mourinho nåede ikke lang tid i sit nye job hos Inter, før han igen formåede at blive uvenner hos nogle af personlighederne i den italienske fodboldverden.

Man kan før have været vidne til, at Mourinho og Catanias sportsdirektør, Pietro Lo Monaco, har snakket negativt omkring hinanden gennem pressen. Lo Monacos seneste udtalelser, kommer nu til at koste ham jobbet de næste 40 dage.

Det skete da José Mourinho efter en tæt kamp mod Catania, som Inter for øvrigt vandt 2-1, sagde at 5-1 havde været et mere retvisende resultat, og han for øvrigt sagtens kunne have stået på mål, uden videre problemer.

Dette fandt sportsdirektør Lo Monaco sig ikke i, og det gjorde ham så vred, at han gik direkte til pressen og over flere dage svinede Mourinho til. Han udtalte blandt andet at Mourinho burde kandidere til at få et par på hovedet. Præcis dette, kommer nu til at koste direktøren.

Det så det italienske fodboldforbund nemlig som opfordring til vold mod Mourinho, og derfor har de givet Pietro Lo Monaco en straf på 40 dages karantæne, hvor han ikke må agere som sportsdirektør.

Yderligere er han blevet tildelt 100.000 kroner i bøde.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu