De to tyske mandskaber Werder Bremen og Hamburger SV mødes i aften i den sene UEFA Cup-semifinale-kamp på Werder Bremens hjemmebane Weserstadion.
De vanlige tophold i Bundesligaen, Werder Bremen og Hamburger SV, har begge haft en turbulent sæson i ligaen, men det har bestemt ikke afholdt dem fra at præstere, når det galt i europæisk sammenhæng.
Aftenens værter Werder Bremen, som i sidste sæson endte på andenpladsen i Bundesligaen, har i denne sæson langt fra gentaget succesen. Holdet ligger placeret på tiendepladsen med blot 39 point efter 29 kampe. Deres formkurve har været enormt svingende, men i Europa, har de formået at levere varen, når det galt.
Senest avancerede de til UEFA Cup-semifinalerne, da de i kvartfinalerne slog Udinese med en samlet sejr på 6-4.
Modstanderen i semifinalen er også fra Tyskland. Der er tale om Hamburger SV, der i sidste sæson kunne bryste sig af at ende på fjerdepladsen, men i år må tage til takke med femtepladsen i ligaen foreløbigt.
I UEFA Cuppens kvartfinaler slog de Manchester City med cifrene 4-3.
Werder Bremen-træner Thomas Schaaf siger følgende, inden aftenens brag:
“Jeg håber, at vi kan holde den store stime, vi har bevist i UEFA Cuppen. Det er en ren tysk semifinale, hvilket betyder, at tilskuerne har store forventninger.”
Gæsternes cheftræner Martin Jol er optimistisk forud for kampen.
“Vi har spillet godt mod dem i de seneste to møder. Vi slog dem i Bundesligaen og fik uafgjort med dem i pokalturneringen i den ordinære spilletid,” siger han til klubbens hjemmeside, og fortsætter:
”Selvfølgelig kan man sige, at vi bør være mere kreative i vores spil, men vi spiller, som vi nu engang gør. Og vi vil være fulde af selvtillid til dagens opgør, da de ikke har slået os endnu.”
Bremen kan præsentere et mandskab, der er fuldt ud til rådighed, mens HSV er uden topscoreren Mladan Petric, som er skadet.
Forventede startopstillinger:
Werder Bremen:
Fritz – Mertesacker – Naldo – Tosic
Frings – Tziolis – Baumann
Diego
Almeida – Pizarro
Hamburger SV:
Demel – Gravgaard – Mathijsen – Jansen
Jarolim – Aogo
Pitroipa – Guerrero – Trochowski
Olic
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Werder Bremen vandt det sidste møde mellem de to hold, da de skulle ud i straffesparkskonkurrence i den tyske pokalturnering. Begge hold har klaret sig godt i UEFA Cuppens tidligere kampe, og derfor tror vi, at det bliver en meget tæt kamp. Vores bud er, at kampen ender 2-2.
Skriv et svar