
Gæsterne fra AGF kan i sæsonens sidste kamp sikre sig femtepladsen, men det er et hårdt ramt mandskab, som rejser til Vejle, hvor hjemmeholdet med garanti rykker ned.
Vejle tabte i sidste runde til Randers FC med 3-2, og dette resulterede i en returbillet til 1. division. Holdet har derfor kun æren at spille for, når de søndag eftermiddag får besøg af AGF i Nørreskoven.
AGF, der ganske overraskende besejrede Brøndby IF med 1-0 i sidste runde, skal i dag forsøge at hugge femtepladsen fra Randers FC. Dette bliver dog ikke nogen nem opgave, da mange af holdets profiler er ude med skader.
“Vi er voldsomt ramt af skader. Dan Thomassen, Anders Kure, Mark Howard og Kim Madsen er ude i midterforsvaret. Jerry Lucena og Jeremiah White er ude. Ja, og så er der Peter Graulund, Dioh Williams og Nando, der alle er ude. Men det har vi jo prøvet før,” siger Erik Rasmussen til 442.dk.
AGF-cheftræneren Erik Rasmussen har derfor været nødsaget til at sætte stortalenterne Sanel Kapidzic og Alexander Jackson Møller i startopstillingen, mens Lars Pleidrup endelig får spilletid på midtbanen.
“Det er rigtig store talenter, og jeg glæder mig meget til at se dem og er utrolig spændt på, hvad de har i posen,” siger Erik Rasmussen.
Vejlenserne døjer også med mange skader, inden sæsonens sidste opgør. Således må man se bort fra en håndfuld skadede spillere, hvor Martin Pedersen, Baba Collings og Ibrahim Salou blandt andre kan nævnes. Herudover er Allan Olesen samt Martin Borre ude med karantæner.
Forventede startopstillinger:
Vejle BK:
Brian Priske – Bora Zivkovic – Steffen Kielstrup – Jesper Olesen
Søren Pallesen – Rasmus Würtz – Valentino Lai – Brian Nielsen
Allan Gaarde
Eduardo Delani
AGF:
Frederik Krabbe – Ole Budtz – Alexander Jackson Møller – Jens Gjesing
Jakob Poulsen – Kasper Povlsen – Benny Feilhaber – Lars Pleidrup
David Devdariani
Sanel Kapidzic
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Vi vælger at tro på, at gæsterne AGF stjæler alle tre point fra Vejle. AGF’erne har mest at spille for, og trods afbud mener vi, at de har spillermaterialet til at hente sæsonens sidste sejr i dag. Vi tror, at AGF vinder 2-0.
Skriv et svar