Наши партнеры

Menu



Optakt: Silkeborg IF – OB

Dansk fodbold

Silkeborg har drillet flere af de store hold indtil videre i sæsonen. Specielt har de været gode til det på Silkeborg Stadion, hvor de blandt andet har besejret dagens modstandere OB, som inden runden ligger på førstepladsen.

I sidste runde var Silkeborg en tur i Randers, hvor de fik en 2-0-sejr med hjem. Målene blev scoret af Frank Hansen og klubbens topscorer Rajko Lekic, der indtil videre har scoret otte mål i SAS Ligaen indtil videre. Sidst de to hold mødtes kom Lekic dog ikke på måltavlen, men det gjorde i stedet Kaimar Saag og Jesper Bech, hvor sidstnævnte scorede to mål i sejren på 3-1 mod OB.

Selvom Silkeborg er oprykkere til SAS Ligaen er det langt fra første gang, at spillerne i klubben prøver det. Frank Hansen, Jesper Bech, Rajko Lekic osv. har alle SAS Liga-erfaring og de er sultne for at vise de er gode nok til at spille i landets bedste række.

”Jeg tror, at vi er mange der er sultne efter at vise noget. Jesper Bech og jeg har haft brug for at vise, vi kunne score mål. Men der er også folk som Frank Hansen, og Peter Degn har også været udsat for meget kritik. Og så er der Lasse Heinze, som måske ikke er blevet kasseret, men i hvert fald valgt fra i FC Midtjylland,” siger Lekic til onside.dk.

OB har vanen tro vist stabilitet og det har givet dem førstepladsen, som er kommet i hus via sejre i de kampe, som de skal vinde. I topkampene mod FC København og Brøndby har holdet begge gange spillet uafgjort, men de har i stedet slået til mod de hold, som skal besejres. På det seneste har formkurven dog været faldende på Fyn, idet det kun blev til uafgjort 1-1 hjemme mod AaB senest og 1-1 ude mod Randers.

Sidste gang de to hold mødtes træk Silkeborg sig ud med en sejr, men der havde OB spillet mod Genoa et par dage før kampen og det fik ifølge Eric Djemba-Djemba betydning for kampen

”Jeg tror, at vi får en anden kamp end sidste gang i Silkeborg. Dengang virkede vi lidt slidte efter kampen mod Genoa. Nu har vi haft en fridag, vi er fokuserede, og folk er skarpe. Selvfølgelig bliver det en svær kamp, men jeg tror, at vi tager alle tre point,” siger han til OB’s hjemmeside.

Efter to dage i skammekrogen for Steven Lustü og Jesper Bechs vedkommende er de igen klar til kamp, men det gælder ikke for Christian Thyboe-Thomsen, Lars Huldgaard Christensen, Thomas Bælum og Kenneth Falkenberg.

OB mangler også spillere til kampen. Det drejer sig om Thomas Helveg og Jonas Troest, mens Matti Lund Nielsen og Oliver Feldballe igen er klar til kamp for OB’s bedste mandskab.

Forventede startopstillinger:

Silkeborg IF:

Heinze

Flinta – T. Hansen – Larsen – Lustü

Degn – Ørnskov – F. Hansen – Svensson

Lekic – Bech

OB:

Carroll

Ruud – Christensen – Håland – Sørensen

Gislason – Djemba-Djemba – Andreasen – Absalonsen

Nyrén – Utaka

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Silkeborg har vist sig at være en slags favoritdræber på hjemmebane, hvor det er blevet til sejre mod blandt andet dagens modstander OB og Brøndby. OB har samtidig ikke vist godt spil på det seneste, alligevel tror de at de har lært en smule af de to holds sidste møde. Vi tror derfor, at kampen ender 1-1.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu