Наши партнеры

Menu



Optakt: Serie A 14. Runde

Italiensk fodbold

Denne fjortende runde byder på intet mindre end tre storopgør. Rundens første hedder AC Milan mod Juventus, hvor Milan jagter succes, efter en dårlig start. Den anden storkamp spilles mellem ligaens femteplads og absolutte tophold, Inter. Den sidste storkamp bliver afviklet i Rom, hvor AS Roma byder Udinese velkommen. Vi bringer dig et overblik over samtlige kampe i denne 14. runde.

Sampdoria – Reggina (Spilles lørdag d. 1-12-2007 kl. 18:00)

Rundens første opgør fløjtes i gang i Sampdoria, hvor Reggina kommer på besøg. Hjemmeholdet ligger i øjeblikket på en tiendeplads med 17 point. Værre ser det dog ud for gæsterne, der kun står noteret for en sejr i 13 kampe, hvilket placerer dem på en syttendeplads. Sampdoria ligner klare favoritter med hjemmebanefordel, og med deres form pt.

AC Milan – Juventus (Spilles lørdag d. 1-12-2007 kl. 20:30)

Aftenens brag og rundens første store brag finder sted i Milano. Milan har startet historisk dårligt, siden Silvio Berlusconi overtog klubben i midten af 1980’erne er det ikke gået dårlige for klubben, der i øjeblikket indtager en niendeplads. Langt bedre ser det ud for gæsterne fra Torino. Juventus har lige siden oprykningen til Serie sprudlet, og holdet indtager pt. en andenplads. I sidste runde kunne Juve levere en 5-0-sejr over Palermo, hvilket uden tvivl har givet spillerne blod på tanden forud for braget mod AC Milan.

Cagliari – Livorno (Spilles lørdag d. 2-12-2007 kl. 15:00)

Cagliari har ikke vundet deres seneste seks kampe. Deres seneste kamp mod AC Milan endte med et smalt nederlag på 1-2, hvilket bringer dem på sidsteplads efter 12 kampe med kun 9 point på kontoen. Modstanderen Livorno har klaret det noget bedre. De ligger på en 16. plads, og er i forrygende form. De er ubesejret i deres seneste fire kampe.

Siena – Lazio (Spilles lørdag d. 2-12-2007 kl. 15:00)

Værterne Siena har blot vundet en enkelt kamp i denne sæson, hvilket betyder, at de indtager en 19. plads med 9 point på kontoen. Lørdagens modstander Lazio har skuffet i denne sæson, og må nøjes med en 14. plads med 13 efter 12 kampe. Ved de to holds seneste møde vandt Livorno 2-1.

Fiorentina – Inter (Spilles lørdag d. 2-12-2007 kl. 15:00)

Hjemmeholdet Fiorentina, der startede flot ud i denne sæson, men så har dalet lidt i de seneste opgør, tager imod ligaens absolutte tophold, Inter. Fiorentina indtager i øjeblikket en femteplads. Holdet har ikke vundet deres seneste to opgør. Bedre ser det ud for gæsterne, Inter, der nærmest er ustoppelige i denne sæson. Holdet har endnu ikke tabt en kamp i denne sæson, hvilket bringer dem på en førsteplads med 28 point på kontoen i 12 opgør. Fiorentina må undvære danske Per Krøldrup til opgøret. De kan dog glæde sig over, at have Mutu tilbage.

Parma – Empoli (Spilles lørdag d. 2-12-2007 kl. 15:00)

Parma har ikke fået en god start på denne sæson. Holdet er kun noteret for to sejre i 12 kampe, og har ikke vundet deres seneste fire kampe, hvilket placerer dem på en 15. plads i ligaen. Modstanderne fra Empoli har heller ikke levet op til forventningerne fra sidste sæson, hvor holdet sluttede på en syvendeplads. Empoli indtager pt. en 18. plads, og har ikke vundet i deres seneste fem kampe.

Catania – Palermo (Spilles lørdag d. 2-12-2007 kl. 15:00)

Catania ligger i denne sæson på en elleveplads efter 13 kampe. Holdet har ikke vundet deres seneste fire kampe, hvor det er blevet til to uafgjorte og to tabte kampe. Gæsterne fra Palermo klarer sig noget bedre. Holdet har efter 13 kampe skrabet 13 point sammen, hvilket betyder, at de foreløbig ligger på en ottendeplads.

AS Roma – Udinese (Spilles lørdag d. 2-12-2007 kl. 15:00)

AS Roma hentede i sidste runde mod Genoa tre point. Holdet ligger i øjeblikket på en tredjeplads med blot 3 point op til Inter på førstepladsen, og har derfor Scudettoen inden for rækkevidde. Gæsterne fra Udinese ligger og ånder dem i nakken på fjerdepladsen med 25 point i 13 kampe. Udinese er ubesejret i deres seneste otte kampe.

Atalanta – Napoli (Spilles lørdag d. 2-12-2007 kl. 15:00)

Atalanta ligger efter 12 kampe på en syvendeplads med 18 point på kontoen. Holdet har kun tabt i to kampe i denne sæson. Også Napoli følger godt med i den bedre halvdel af tabellen. De ligger i øjeblikket på en sjetteplads med 18 point efter 13 kampe.

Torino – Genoa (Spilles lørdag d. 1-12-2007 kl. 20:30)

Torino har fået 14 point gennem 13 kampe i denne sæson, hvilket placerer dem på en tolvteplads. Holdet har ikke vundet i deres seneste fire kampe, og har kun vundet to kampe i deres seneste 13. Udeholdet Genoa ligger lige i hælene på Torino. Med 14 point efter 13 kampe indtager de nemlig en 13. plads. De har ikke vundet i deres seneste seks kampe.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu