Наши партнеры

Menu



Optakt: Serie A 12. Runde

Italiensk fodbold

Lazio tager til Milano for at spille mod Inter, og det kan sagtens blive kampen hvor Lazio bliver sendt ind i en dyb, dyb krise. Derudover er der masser af andre spændende kampe, bl.a. Derby del Sud mellem to af de mest offensive hold, Palermo og Napoli, mens Milan skal redde sig ud af krisen mod imponerende Atalanta. Vi bringer dig hele overblikket til denne 12. spillerunde.

Sampdoria – Empoli (Spilles lørdag d. 10-11-2007 kl. 18:00)

Sampdoria har haft en skidt sæsonstart men sidste rundes sejr på 3-0 ude mod Cagliari har måske kickstartet holdet fra Genoa. Empoli har ligeledes haft en skidt sæsonstart og ligger under nedrykningsstregen, men sidste uges flotte comeback mod Roma har måske også sat gang i dem. Sampdoria bør dog nuppe en sikker sejr.

Palermo – Napoli (Spilles lørdag d. 10-11-2007 kl. 20:30)

Derby del Sud er tilbage efter lang tids venten, og der er lagt i kakkelovnen til en spændende kamp mellem to af de mest offensive hold i Serie A. De to hold ligger med 15 point hver side om side på 7. og 8. pladsen i ligaen, og begge hold skal desuden rejse sig efter sidste rundes uafgjorte resultat. Læs desuden mærke til de to lovende sydamerikanske talenter, Lavezzi og Cavani, der nok skal vise deres farlighed i denne utroligt vigtige kamp.

Torino – Catania (Spilles søndag d. 11-11-2007 kl. 15:00)

Kampen mellem Torino og Catania er et vaskeægte midteropgør. Catania tabte sidste uges opgør, men havde inden da ikke tabt i seks kampe. Torino formåede i sidste runde at få et lidt heldigt point ude mod mægtige Milan. Endnu en kamp der er svær at forudsige, men Torino er favoritter.

Reggina – Genoa (Spilles søndag d. 11-11-2007 kl. 15:00)

Reggina har haft en miserabel sæsonstart og er det eneste hold uden en sejr i denne sæson. Det er derfor svært at se dem undgå Serie B næste sæson, men en sejr over Genoa kan måske hjælpe dem på vej. Genoa har startet flot og fik i sidste runde 3-3 hjemme mod Palermo i en kamp hvor de kunne have nuppet 3 point, og holdet er da også klare favoritter til denne kamp.

Parma – Juventus (Spilles søndag d. 11-11-2007 kl. 15:00)

Inden sæsonstarten var Parmas mål at ende på de UEFA Cup-givende pladser. Hvis det skal lykkes skal holdet hente en sejr mod Juventus. Juventus har startet sæsonen over al forventning og ligger på en 4. plads, og alt andet en sejr til holdet fra Torino vil være skuffende.

Siena – Livorno (Spilles søndag d. 11-11-2007 kl. 15:00)

Siena spillede senest 2-2 mod Parma, der ligger i midten af tabellen. Siena har ikke vundet i deres seneste fire ligakampe, hvorfor en sejr vil være yderst tiltrængt. Holdet ligger i øjeblikket på 15. pladsen. Bedre ser det ud for gæsterne Livorno, der er ubesejret i deres seneste to kampe, trods dette indtager de 19. pladsen. De to holds seneste indbyrdes opgør endte 0-0 i Siena.

Fiorentina – Udinese (Spilles søndag d. 11-11-2007 kl. 15:00)

Fiorentina med Martin Jørgensen og Per Krøldrup på holdet er startet forrygende i denne sæson. Holdet er ubesejret i samtlige elleve ligakampe. De tager imod de to danskeres tidligere arbejdsgiver, Udinese, der er ubesejret i deres seneste seks ligakamp, og i øjeblikket ligger på en femte plads. Det seneste indbyrdes opgør endte 2-0 til Fiorentina.

Atalanta – AC Milan (Spilles søndag d. 11-11-2007 kl. 15:00)

Hjemmeholdet er ubesejrede i deres seneste fem kampe, og indtager i øjeblikket en sjetteplads. Udeholdet AC Milan har ikke vist deres vanlige spil i Serie A, hvor de skuffende indtager en niendeplads med blot tre sejre i ligaen. Det seneste opgør mellem de to hold endte 1-0 til AC Milan i Milano.

Inter – Lazio (Spilles søndag d. 11-11-2007 kl. 15:00)

Ligaens tophold, Inter, der er noteret for hele elleve ubesejrede kampe i ligaen, tager sig søndag kærligt af Lazio, der ikke har leveret de præstationer, der skal til for at toppe ligaen, hvorfor de indtager en 15. plads. Lazio har ikke vundet i ni år i Milano mod Inter. De to holds seneste indbyrdes kamp endte hele 4-3.

AS Roma – Cagliari (Spilles sørdag d. 11-11-2007 kl. 20:30)

Rundens seneste kamp finder sted i Rom, hvor AS Roma tager imod Cagliari. Hjemmeholdet har kun tabt en kamp i denne sæson, og er ubesejrede i deres seneste fem ligakampe. Romerne ligger i øjeblikket på en tredjeplads. Værre ser det ud for gæsterne, der ikke har vundet deres seneste fem kampe, og ligger placeret på en 17. plads. Den seneste kamp mellem de to mandskaber endte 3-2 til Cagliari, der sejrede på hjemmebane.

Skrevet af Anders Carøe og Casper Lohse.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu