
Her til eftermiddag tager sidste sæsons tophold, Schalke 04, imod den forgangne sæsons midterhold, Hannover 96. Bundesliga-sæsonen er tilbage efter en sommerferie, og der er masser af nervepirrende opgør i vente. Vi stiller skarpt på denne rundes udvalgte kamp i Tyskland.
Schalkes nye cheftræner, Fred Rutten, har fået til opgave at føre klubben helt op i det tyske hierarki. Rutten har fået en god start hos sin nye arbejdsgiver, da han førte holdet frem til en 1-0-sejr mod spanske Atletico Madrid i Champions League-kvalifikationen. Hvis man holder denne føring i det samlede regnskab, vil klubben kunne se mange millioner tikke ind på klub-kontoen.
Schalke modtog dog en dårlig nyhed tidligere på ugen, da nyindkøbet Jefferson Farfan, har pådraget sig en skade.
Hannover 96s cheftræner, Dieter Hecking, har offentliggjort sin opskrift på en succes i dagens opgør.
“Kun at spille defensivt mod Schalke, ville være forkert. Vi ønsker at tage aktiv del i kampen. Vi skal have scoringsmuligheder, og tage med hjem yderligere to point end vores sidste møde,” siger Hecking ifølge goal.com.
Holdenes seneste møde endte 1-1, og dermed kan vi forvente os en ligeledes intens kamp, med mange nærkampe. Der er ingen tvivl om, at begge hold ønsker sig det bedste udgangspunkt i sæson-åbningen.
Kampen fløjtes i gang kl. 15.30 på Veltins Arena.
Forventede startopstillinger:
Schalke 04:
Westermann – Höwedes- Bordon- Pander
Ernst – Jones – Engelaar – Altintop
Rakitic – Kuranyi
Hannover 96:
Cherundolo – Ismael – Vinicius – Schulz
Lala – Balitsch – Huszti – Bruggink
Hanke – Schlaudraff.
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Vi tror, det bliver en hæsblæsende kamp, men vi regner med, at hjemmeholdet trækker sig sejrrigt ud, og sikrer alle tre point via en 2-0-sejr mod gæsterne fra Hannover.
Skriv et svar