Наши партнеры

Menu



Optakt: SAS Ligaen 7. Runde

Dansk fodbold

Efter en pause i to uger på grund af landskampe er SAS Ligaen igen klar til at blive spillet. I rundens lørdags kamp tager de forsvarende mestrer fra AaB imod AGF, i morgen tager medaljekandidaterne fra FC Midtjylland imod formsvage Esbjerg, som endnu har sin første sejr i denne sæsons SAS Liga til gode. I rundens midteropgør tager AC Horsens imod Randers FC, der indtil videre har overrasket positivt. Brøndby skal en tur til Nørreskoven for at møde oprykkerne fra Vejle og i mandags kampen tager OB imod nedrykningskandidaterne fra SønderjyskE.

AaB – AGF (Spilles lørdag den 13-09-2008 kl. 17:00)

AaB har hidtil skuffet i denne sæsons SAS Liga, men i sidste runde kom AaB på lidt bedre kurs, da de besejrede SønderjyskE på udebane, spillet var dog ikke særligt prangende, hvorfor den to uger lange pause nok har været en kærkommen lejlighed til at få pudset angrebskombinationerne til. Nøgleordet for AGF bliver at finde en stabilitet i deres spil, da de svinger alt for meget, den ene dag kan de spille lige op med langt de fleste hold i SAS Ligaen og næste dag kan de få et blackout mod et bundhold. Til aftenens kamp må AaB undvære Kasper Bøgelund og Siyabonga Nomvethe. AGF må se bort fra fem spillere idet at Benny Feilhaber, Nando Rafael, Ole Budtz, Dan Thomassen og Olof Persson sidder udenfor med diverse skader.

FC Midtjylland – Esbjerg fB (Spilles søndag den 14-09-2008 kl. 14:00)

I søndagens tidlige kamp mødes FCM og Esbjerg. Midtjyderne spillede højst overraskende kun 1-1 mod Vejle i egen hule, med til historien hører dog at FCM fik en udvisning, men alligevel må man formode at midtjyderne vil være revanche tørstige. Esbjerg har langt fra imponeret i denne sæsons SAS Liga og derfor er det fortjent at de ligger på 12. pladsen. Vestjydernes helt store problem har været at de ikke har fået puttet bolden nok gange over stregen, hvilket statistikken viser meget godt, da Esbjerg kun har scoret tre mål i sæsonens hidtil seks spillede kampe. Til morgendagens kamp må FCM se bort fra lyskeskadede Leon Jessen og karantæne ramte Danny Califf, noget bedre står det til for Esbjerg der kun må undvære Jesper Bech.

AC Horsens – Randers FC (Spilles søndag den 14-09-2008 kl. 16:05)

Rundens midterkamp står mellem AC Horsens og Randers FC, som tørner sammen i Horsens. Netop Horsens har ikke spillet så godt som de gjorde i sidste sæson, men helt skidt ser det alligevel ikke ud for Kent Nielsens tropper, der i sidste runde slog bundproppen fra Esbjerg. Randers startede sæsonen godt ligesom i sidste sæson, men ligesom tilfældet var der er Randers nu placeret i midten. Til kampen den vigtige midterkamp mangler AC Horsens kun Yasin Avci. Randers må også kun se bort fra en enkelt spiller, idet at Jonas Damborg endnu ikke er helt klar.

Vejle BK – Brøndby IF (Spilles den 14-09-2008 kl. 17:30)

Vejle overraskede i sidste runde på udebane mod FC Midtjylland, hvor at det lykkedes vejlenserne at få det ene point med hjem, dog fik FCM et rødt kort hvilket gjorde det nemmere for Vejle. I sidste runde vandt Brøndby The New Firm, hvor at de fik kæmpet sig til sejren efter at have været spillet i bund i halvdelen af første halvleg. Sejren har uden tvivl givet Brøndbydrengene er moralsk boost i mesterskabskampen, hvorfor Brøndby må påtage sig favoritværdigheden. I Vejle-lejren er der tvivl om Thomas Røll bliver klar, mens det er sikkert at de må undvære Bechara og Pablo Pinones-Arce. Brøndby må rejse til Jylland uden Anders Randrup, Jean Philippe Peguero og Nicolaj Agger, og ligesom Vejle har Brøndby også et par tvivlsomme folk i David Williams og den stærke venstre back Thomas Rasmussen.

OB – SønderjyskE (Spilles den 15-09-2008 kl. 19:00)

OB har imponeret i første seks runder og det lader til man skal betragte fynboerne som en seriøs mesterskabskandidat i år. Særlig Djiby Fall har været et stort grundlag for OB’s succes, da han med hans fysik og målnæse gør livet svært for et hvert forsvar. Alle forventer at SønderjyskE vil rykke ned i 1. division med et brag, men det prøver de hårdt kæmpende fra Haderslev at undgå med hård fight, hvilket blandt andet har givet udslag i et flot uafgjort resultat hjemme mod FCK. Hos OB er det tvivlsomt om Esben Hansen er kommet sig helt over hans skade, men udover Esben Hansen er der ikke flere på den fynske skadesliste. SønderjyskE må se bort fra Anders Østli, David Ousted og Ken Ilsø.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu