Femte runde skal skydes i gang, og det bliver med en kamp mellem Randers FC og Esbjerg på Essex Park. Herefter lægger Energi Nord Arena rammer til kampen mellem AaB og OB. Horsens får besøg af oprykkerne fra Vejle, og så er der kamp mellem sidste års sølv- og bronzevindere i Parken, da FC København tager imod FC Midtjylland. AGF får æren af drengene fra Vestegnen, og runden bliver afsluttet med en kamp mellem ligaens to sidstepladser FC Nordsjælland og SønderjyskE som tørner sammen på Farum Park.
Randers FC – Esbjerg fB (Spilles lørdag den 16-08-2008 kl. 17.00)
Sidste sæsons pokalfinalister skal op imod forrige sæsons pokalvindere. I sidste uge fik esbjergenserne æren af et enkelt point mod AaB i Aalborg, dette skete ved at de formåede at spille lige op med de forsvarende mestre, og hente det ene point ved hjælp af resultatet 1-1. Randers kunne ligeledes som Esbjerg tilkæmpe sig det ene point på Farum Park mod FC Nordsjælland, i en kamp, der ganske som Esbjergs endte 1-1. Når man ser frem mod den kommende kamp, kan man se at Esbjerg mangler vigtige spillere som Fredrik Björck og Jesper Bech, som begge må sidde over lørdagskampen, alt imens talentet Niki Zimling er tvivlsom til kampen. Hvis man ser på Randers’ side, er det lidt mere positivt for deres del, da de nemlig kun mangler én spiller, nemlig Jonas Damborg, og det må på sin vis give en fordel, når vestjyderne mangler hele tre.
AaB – OB (Spilles søndag den 17-08-2008 kl. 14.00)
AaB fik i sidste runde besøg fra Vestjylland, da de i en forholdsvis lige kamp, spillede op imod Esbjerg fB. En kamp, som endte med at begge hold måtte se sig tilfredse med at ingen formåede at hente alle tre point med hjem, så man måtte nøjes med at dele et point hver i kampen som endte 1-1. På samme front var OB langt mere usikre, da de i sidste uges kamp tog til Herning, for at udkæmpe kampen mod FC Midtjylland. Dette blev til en langtrukken affære for OB, som efter 90 minutters spil, måtte se sig slået overlegent af de prægtige FC Midtjylland spillere, med ydmygende 4-0. Dermed baseret på resultaterne, må AaB siges at have haft den bedste optakt til den kommende kamp, men på skadesplan må AaB’erne undvære den danske back, Kasper Bøgelund, det bringer dermed en debut til australske Beauchamp frem som en mulighed, mens OB derimod mangler reservekeeperen Anders Lindegaard, og midtbanespilleren Esben Hansen.
AC Horsens – Vejle BK (Spilles søndag 17-08-2008 den kl. 16.00)
Endnu et internt jysk opgør, denne gang hvor oprykkerne fra Vejle BK og de gule fra AC Horsens støder sammen i Horsens. Her har hjemmeholdet en tabt kamp på samvittigheden mod Brøndby IF i den foregående kamp. Det skete da drengene fra Vestegnen besejrede jyderne med en smal 1-0-sejr. Modsat har Vejle fået en udmærket optakt, med sejren over de andre oprykkere fra SønderjyskE, og dette skete selvom SønderjyskE havde bragt sig foran, men Vejle formåede tydeligvis at svare ganske hurtigt igen, og vendte inden dommerens slutfløjt kampen fra et 0-1-nederlag, til en 2-1-sejr. Horsens er op til søndagens kamp blevet yderligere svækket, da Allan Søndergaard har sagt fra, da han har pådraget sig en fiberskade, og samtidig må Vejle BK se sig uden Bechara.
FC København – FC Midtjylland (Spilles søndag den 17-08-2008 kl. 16.05)
Mestrene fra forrige sæson, som i sidste sæson skuffede fælt, og måtte overlade guldet til AaB, mens man kun selv fik bronze. Samtidig var FC Midtjylland for alvor med i kampen om de øverste placeringer, og formåede at tilkæmpe sig sølv lige foran løverne fra hovedstaden. Også hvis man ser på sidste uges kampe, må FC Midtjylland ses som en smal favorit, da de på fantastisk vis udspillede OB, og sejrede med hele 4-0, mens FC København med en stabil defensiv kunne trække en kedelig 1-0-sejr med hjemme mod AGF. Både FC Midtjylland og FC København lider stort under skader. Hos hjemmeholdet kan man notere sig langtidsskadede Jesper Grønkjær til skadeslisten. Samtidig kan Mikael Antonsson, Rasmus Würtz og Ulrik Laursen alle ikke deltage i kampen mod midtjyderne. Senest er angriberen man har store forhåbninger til i FCK, José Junior, blevet meldt ude af søndagens kamp, så FCK må synes en hel del svækkede på det punkt. Hvis man kigger på FC Midtjylland mangler de Frank Kristensen og Leon Jessen, som begge er skadet, mens Winston Reid sidder ude med en skade.
AGF – Brøndby IF (Spilles søndag den 17-08-2008 kl. 17.30)
AGF tager for anden kamp i træk mod et hold fra hovedstadsområdet, denne gang er det drengene fra Vestegnen, som kommer på besøg i Aarhus, til søndagens kamp. AGF har skabt sig et acceptabelt udgangspunkt til den kommende kamp, da det i Parken kun blev til et 1-0-nederlag mod et FCK-hold, der ikke virkede så ivrigt, som forventet. Samtidig kunne Brøndby trække sig fra kampen mod AC Horsens, med en 1-0-sejr, og dermed med alle tre point. Det der eventuelt kunne give AGF’erne en hjælpende hånd, er at Brøndby er ramt af en hel del skader forud mod kampen. Den svenske stjerne Alexander Farnerud sidder ude med en lårskade, mens Jean Phillipe Pegeuro også må se sig selv ukampdygtig da spilleren er langtidsskadet efter en knæskade. Yderligere mangler Vestegnens drenge tre spillere i form af nyindkøbte Jon Jönsson, og de to danske talenter Anders Randrup og Nikolaj Agger. Hvis man kigger på AGF’ernes side, så mangler de kun i forhold til Brøndby tre spillere, nemlig Ole Budtz, Niels Kristensen og Olof Persson.
FC Nordsjælland – SøndersjyskE (Spilles mandag den 17-08-2008 19.30)
Rundens sidste kamp i denne runde finder sted, når FC Nordsjælland tager imod SønderjyskE på hjemmebanen i Farum. Det bliver et ægte bundbrag, da de to hold er nr. 11 og 12 i den samlede stilling, med SønderjyskE øverst. Dermed er der lagt op til en spændende kamp, hvor FC Nordsjælland nok skal op og skabe et eller andet, hvis de vil ud af den skandaløse nedryknings- og sidsteplads. Kigger man på sidste runde, får man et udgangspunkt der hælder en smule til nordsjællændernes udgangspunkt, da de fik uafgjort mod Randers i form af et 1-1-resultat, mens SønderjyskE måtte se sig slået af de andre oprykkere fra Vejle BK, som indtil videre har klaret sig udmærket i SAS Ligaen, modsat SønderjyskE, som midlertidigt ligger til at rykke direkte ned igen. FC Nordsjælland må op til rundens sidste kamp, undvære to spillere, nemlig den langtidsskadede Jukka Santala, som har pådraget sig en knæskade, alt imens Morten Karlsen sidder ude med karantæne. SønderjyskE er modsat Nordsjælland skadesfri.
Skriv et svar