
Brøndby tager hjemme imod FCK i nyklassikeren. De nykårede vindere af SAS Ligaen, AaB skal pleje tømmermændene fra i torsdags med de berømte grillpølser fra Lyngby Stadion, imens den anden nedrykker, Viborg, på hjemmebane møder Randers i deres sidste SAS Liga-kamp på hjemmebane i den her omgang.
OB – FCN (Spilles 18/5, 15:00)
OB er nødt til at vinde kampen mod FCN, hvis de stadigvæk skal have en mulighed for at vinde medaljer, men de stribede fra Fyn er samtidig nødt til at håbe på hjælp fra AGF og Brøndby, som møder OBs konkurrenter, FCM og FCK. OB forspildte i sidste runde chance for at komme tættere på midtjyderne, da de tabte deres indbyrdes kamp 3-1 på SAS Arena. FCN skuffede i torsdags hjemme mod nedrykkerne fra Lyngby. OB må til dagens kamp undvære Thomas Helveg, Mads Timm og forsvarskrumptapen Atle Håland, som sidder udenfor med karantæne. Tigrene fra Nordsjælland må rejse til Fyn uden Dennis Cagera og Jukka Santala på holdkortet.
Viborg – Randers (Spilles 18/5, 15:00)
Viborg rykkede i torsdagens runde definitivt ned i Viasat Sport Divisionen, da de tabte 3-0 i Parken, samtidig med at AGF vandt 1-0 mod Esbjerg, dermed spillet holdet fra Domkirkebyen sin sidste SAS Liga-kamp på Viborg Stadion i den her omgang. Kronjyderne fra Randers, spillede i torsdags 0-0 i en udramatisk kamp mod AC Horsens. Viborgenserne må til sæsonens sidste hjemmekamp se bort fra, Jesper Andersen, John Alvbåge, Thomas Tengstedt og karantæne ramte Robert Åhman-Persson. Randers må tage til Viborg uden Alain Behi, Issah Ahmed, Jonas Damborg og Emil Ousager i truppen.¨
Brøndby – FC København (Spilles 18/5, 15:00)
Du kan finde en dybdegående optakt ved at klikke her.
Lyngby – AaB (Spilles 18/5, 15:00)
Oprykkerne fra Lyngby, rykkede i torsdags officelt ned i Viasat Sport Divisionen, da de spillede 0-0 ude mod FC Nordsjælland, i en kamp som nedrykkerne faktisk dominerede. AaB vandt i torsdags mesterskabet, da de foran et feststemt publikum på Energi Nord Arena, besejrede pokalvinderne fra Brøndby med 2-0. Lyngby må til den sæsonens sidste kamp på hjemmebane undvære, Anders Bjelland, Thomas Seidelin, Marc Møller, Rang Shawkat, Nicolai Melchiorsen og landsholdsaktuelle Mikkel Bechmann. De to sidstnævnte sidder ude med karantæne. AaB må ovenpå torsdagens fest se bort fra, Anders Due, Jacob Nordstrøm, Lasse Nilsson og Thomas Augustinussen.
FC Midtjylland – AGF (Spilles 18/5, 15:00)
FCM har stadigvæk medaljer at spille for i årets SAS Liga og det ser også ud til at Erik Rasmussen i sin sidste sæson i klubben får medaljer, det er blot et spørgsmål om hvilket karat medaljerne bliver af. I torsdags vandt Ulvene over konkurrenterne OB, som dermed får mere end svært ved at få medaljer. AGF sikrede sig i torsdags overlevelse i SAS Ligaen, da de i Vestjylland besejrede Esbjerg med 1-0 på mål af Dioh Williams. Midtjyderne må til Erik Rasmussens sidste hjemmekamp undvære, Martin Raska, Frank Kristensen, Leon Jessen og karantæne ramte Christopher Poulsen. Ove Pedersen må rejse til Herning uden Peter Graulund, Olof Persson, Lars Pleidrup, Mads Jørgensen og karantæne ramte Jeremiah White i bussen.
AC Horsens – Esbjerg (Spilles 18/5, 15:00)
AC Horsens spillede i torsdags 0-0 mod Randers, i en meget kedelig kamp, hvor begge hold tilsyneladende var tilfreds med bare at få et uafgjort resultat slæbet hjem. Esbjerg havde i torsdag aften besøg af AGF, hvor Århusianerne overraskede Vestjyderne ved at vinde 1-0 på mål af Dioh Williams. AC Horsens må til kampen mod Esbjerg undvære, Anders Nøhr, Babatunde og Kasper Klausen. Esbjerg må til kampen mod Den Gule Fare undervære langtidsskadede Nicolai Høgh.
Skriv et svar