Наши партнеры

Menu



Optakt: SAS Ligaen 27. Runde

Dansk fodbold

FC København tager hjemme imod formstærke Esbjerg. Københavnerne har ikke vundet de sidste fire kampe i SAS Ligaen. SAS Ligaens førerhold fra AaB tager hjemme imod overraskelsen, AC Horsens, med en sejr ligner AaB Danmarksmester 2007 – 2008. Vi bringer dig her optakten til 27. Runde i SAS Ligaen.

FC Midtjylland – Brøndby IF (spilles lørdag den 25-4-2008 kl. 17.00)

Sidst FC Midtjylland og Brøndby mødtes var i semifinalen i landspokalturneringen, hvor at Brøndby samlet vandt 5-0, efter først at have vundet 3-0 på hjemmebane og vundet 2-0 på SAS Arena. Men det skal også nævnes at FCM stillede op med flere reservespillere på SAS Arena. Siden de to hold mødtes er der spillet to kampe, hvor at FCM har spillet to uafgjorte mod Viborg og AC Horsens, Brøndby har tabt en og spillet en uafgjort mod henholdsvis OB og Lyngby. FCM mangler til dagens kamp Baba Collins, Leon Jessen, Mikkel Thygesen, Martin Raska og Frank Kristensen som har karantæne. Brøndby må undvære Trond Andersen, Mikkel Bischoff og Mark Howard, sidst nævnte spares dog med henblik på pokalfinalen.

Odense Boldklub – Lyngby BK (spilles søndag den 26-4-2008 kl. 14.00)

OB kan med hjælp fra Brøndby bringe sig op på andenpladsen, men det kræver en sejr over Lyngby, som kommer med optimisme fra onsdagens kamp mod Brøndby, hvor at Lyngby var foran både 1-0 og 2-1, men kampen endte dog 2-2. I sæsonens hidtil to kampe mellem de to hold har OB haft overtaget, idet at kampene er endt henholdsvis 1-1 på Fionia Park og 0-3 på Lyngby Stadion. Til den tidlige kamp i morgen, mangler OB Anders Jacobsen, Mads Timm, Thomas Helveg, Bechara Oliviera, Moustapha Papa Diop, Jonas Borring og Jonas Troest, de to sidst nævnte sidder begge ude med karantæne. Lyngby mangler til kampen Anders Bjelland, Rang Shawkat, Marc Møller, Thomas Seidelin og Kim Aabech, Aabech sidder udenfor med karantæne.

FC Nordsjælland – Viborg FF (spilles søndag den 26-4-2008 kl. 16.00)

FC Nordsjælland kommer med selvtillid til morgendagens kamp. I midtugen slog de et af forårets bedste hold, Esbjerg med 3-2. Viborg bør også komme med selvtillid, selvom de mere og mere ligner den anden nedrykker, de spillede en rigtig god kamp på Fionia Park og de kunne med mere skarphed sagtens have fået point med hjem til Domkirkebyen. Sidst de to hold mødtes var i marts måned på Viborg Stadion. I en dramatisk kamp vandt FCN 3-2. Til kampen i morgen på Morten Wieghorst se bort fra Bo Storm, Jukka Santala og Johnny Lundberg. Viborg mangler Morten Bertolt, Thomas Tengstedt, Rurik Gislason og Jesper Andersen, som er tvivlsom.

Randers FC – Aarhus Gymnastik Forening (spilles søndag den 26-4-2008 kl. 16.00)

Randers fik sig noget af en dukkert da de var på besøg i Aalborg i torsdags, hvor de tabte med hele 3-0. AGF kommer derimod med selvtillid, da de spillede uafgjort i Parken mod FCK. Da Randers og AGF sidst mødtes på Essex Park var i august 2007, i den kamp trak Randers det længste strå med en 1-0 sejr over AGF. Til kampen i morgen mangler Randers Issah Ahmed og Jonas Damborg. AGF må til kampen på Essex Park se bort fra Lars Pleidrup og muligvis Mads Jørgensen, der ikke kan spille alle kampe på grund af hans skrøbelige knæ.

FC København – Esbjerg fB (spilles søndag den 26-4-2008 kl. 18.00)

FC København er inde i en af nyere tids største kriser, da de ikke har vundet i de sidste fire kampe. Senest spillede mestrene 1-1 i Parken mod AGF, hvilket langt fra er godkendt når man vil vinde guld igen. Esbjerg har indtil videre været en af forårets store overraskelser, men påtrods af det tabte Esbjerg 3-2 ude til FCN i torsdags. Sidst de to hold mødtes var i semifinalen i pokalturneringen, hvor Esbjerg gik videre samlet. FCK mangler til den sene kamp i morgen Rasmus Würtz, Lasse Qvist, Niclas Jensen, José Junior og Ulrik Laursen, de sidste tre er alle tvivlsomme.

Aalborg BK – AC Horsens (spilles mandag den 27-4-2008 kl. 19.00)

AaB har i foråret været fuldstændig suveræne i SAS Ligaen og de ligner mere og mere de kommende Danmarksmestrer. Senest AaB var i kamp var i torsdags mod Randers, hvor at AaB vandt 3-0. AC Horsens spillede i onsdags 1-1 på SAS Arena. Sidst de to hold mødtes var i marts på Forum Horsens Stadion, hvor at AaB vandt 2-1. Værd at bemærke er, at AC Horsens aldrig har vundet over AaB. Til mandagens kamp mangler AaB Jacob Nordstrøm, Lasse Nielsen og Karim Zaza. Den Gule Fare må på mandag undvære Kasper Klausen, Magne Sturød, Lars Jensen og tyske Steffen Lauser.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu