Наши партнеры

Menu



Optakt: SAS Ligaen 18. Runde

Dansk fodbold

Attende runde i SAS Ligaen er den sidste runde i året 2007. Efter denne runde vil spillerne gå på vinterpause, og vende tilbage igen til marts. En enkelt kamp overskygger nok de andre kampe i denne runde. Hjemme i Parken tager F.C. København nemlig imod rivalerne fra Vestegnen, Brøndby IF. Få et overblik over alle rundens opgør her.

Randers FC – Viborg FF (Spilles lørdag d. 1-12-2007 kl. 17:00)

I sidste runde var Randers foran 2-0 i kampen mod Lyngby, men holdet smed sejren væk, og måtte nøjes med et skuffende uafgjort resultat. I de sidste tre kampe, har Randers hentet fem point, og til denne kamp mod Viborg, er Issah Ahmed tilbage, efter at have siddet ude med karantæne. Derimod må holdet se bort fra Ralf Pedersen, der netop har karantæne. Viborg hentede i sidste runde et enkelt point i Horsens, og de skal i efterårssæsonens sidste kamp forsøge, at mindske hullet op til AGF, der ligger lige over nedrykningsstregen.

FC Nordsjælland – OB (Spilles søndag d. 2-12-2007 kl. 14:00)

Nordsjællands kamp i sidste spillerunde mod AGF måtte flyttes, idet banen i Århus ikke var i stand til at spille på, på grund af frost. I stedet blev kampen afviklet torsdag aften, og endte uafgjort 3-3, efter et godt comeback af FCN, der var bagud 3-1. Holdet må til kampen mod OB, se bort fra Morten Karlsen. Fynboerne tabte senest til F.C. København, og holdet besidder fjerdepladsen i ligaen. Hjemmeholdet derimod finder vi lidt længere nede i tabellen på en 7. plads. Det ligner et tæt opgør, som kan tippe til begge sider.

AaB – Lyngby (Spilles søndag d. 2-12-2007 kl. 16:00)

AaB har været godt kørende i denne efterårssæson. Godt nok tabte holdet torsdag aften til Tottenham på White Hart Lane i UEFA Cuppen, efter de var kommet foran 2-0, men i ligaen ser det godt ud. Det er senest blevet til to sejre over Nordsjælland og Midtjylland, og dette betyder, at holdet er nummer to, med lige så mange point som ligaens førerhold, FCK. Derfor er de også store favoritter i opgøret mod Lyngby, der i sidste runde fik et enkelt point med hjem fra Randers, og dermed endte en kedelig statistik, der lød på fire nederlag på stribe.

AGF – FC Midtjylland (Spilles søndag d. 2-12-2007 kl. 16:00)

Torsdag aften spillede AGF uafgjort på hjemmebane mod Nordsjælland. AGF-spillerne er i øjeblikket inde i en opadgående formkurve. I de sidste tre kampe, har holdet hentet fire point, men holdet er dog begyndt at se trætte ud, hvorfor vinterpausen kommer på et godt tidspunkt. Gæsterne fra Midtjylland led i sidste spillerunde et nederlag til AaB, hvilket betød, at holdet faldt lidt tilbage i tabellen, og således nu er fire point efter netop AaB og FCK. Midtjyderne må undvære Frank Kristensen, men må alligevel vurderes som favoritter.

F.C. København – Brøndby IF (Spilles søndag d. 2-12-2007 kl. 18:00)

Dybdegående optakt bringes senere.

Esbjerg fB – AC Horsens (Spilles mandag d. 3-12-2007 kl. 19:00)

Efterårssæsonen sluttes af i Esbjerg, hvor Horsens kommer på besøg mandag aften. Esbjerg hentede i sidste runde en smal, men dog sikker 3-2-sejr over Brøndby, mens Horsens måtte nøjes med uafgjort mod Viborg. Horsens har ellers vist positive takter indtil videre, mens Esbjerg dog har været mere ustabile. Holdet er dog normalt gode på hjemmebane, og derfor er der sandsynligvis et tæt opgør i vente.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu