Наши партнеры

Menu



Optakt: SAS Ligaen 14. Runde

Dansk fodbold

Kan BIF ride videre på deres sejrsbølge, og genfinde det stabile spil? Vil FCK fortsat indtage førstepladsen, når runden er ovre? Hvordan ender bundkampen? Alle disse spørgsmål og mange flere, får du svar på i denne fjortenderunde i landets bedste liga, SAS Ligaen. Vi bringer dig overblikket.

Lyngby – AGF (Spilles lørdag d. 27-10-2007 17:00)

Bundholdet Lyngby fik i sidste weekend en yderst tiltrængt sejr, da de sejrede mod Viborg, der også ligger i bunden af tabellen. Modstanderen fra AGF har blot vundet en kamp i de seneste fem kampe, hvilket Hjulmands tropper også har. I sidste runde blev AGF snydt, da et af deres mål blev underkendt, hvilket var en fejl. Begge hold hungrer derfor efter point, som man med garanti vil kunne se i kampen.

FC Midtjylland – Viborg (Spilles søndag d. 28-10-2007 14:00)

Værterne fra FCM har ikke tabt til bundholdet, Viborg, de seneste to år. Midtjyderne skal forsøge at finde det stabile spil tilbage, efter nogle kampe, hvor spillet ikke har hængt sammen – med en uafgjort kamp samt et nederlag de seneste to runder. Viborg hat ikke vundet i fire kampe i træk, og ligger i øjeblikket en plads fra nedrykningsstregen, derfor vil et nederlag højst sandsynligt betyde, at holdet kommer under nedrykning, da de to bundhold møder hinanden i denne runde.

F.C. København – Randers FC (Spilles søndag d. 28-10-2007 16:00)

Ligaens førsteplads indtages af FCK, der er ubesejret i deres seneste 12 kampe. De seneste to kampe er dog endt med to uafgjorte kampe. Holdet må undvære holdets store profiler Jesper Grønkjær og Michael Gravgaard. Kronjyderne tabte deres seneste opgør 1-2 ude mod FCN, mens de holds seneste opgør endte med en smal sejr til københavnerne på 1-0.

FC Nordsjælland – AC Horsens (Spilles søndag d. 28-10-2007 16:00)

Morten Wieghorsts FC Nordsjælland har fået point i holdets seneste fem kampe, hvoraf de har vundet tre kampe. Skadessituationen er dog stadig meget slem, hvilket betyder, at holdet må se bort fra fire profiler forud for dagens kamp. AC Horsens har tabt deres seneste to SAS Liga-kampe. De to holds sidste møde, var for en måned siden, hvor opgøret endte 0-0.

OB – Brøndby IF (Spilles søndag d. 28-10-2007 18:00)

Hjemmeholdet OB er ved at genfinde holdets solide form, der skal bringe holdet op i top3 i ligaen, efter en sejr i sidste runde over AC Horsens. Ulrik Laursen er ude, mens Johan Absalonsen er tvivlsom. BIF er det eneste hold i ligaen, der har to sejre i træk, inden rundens kampe, og det ser ud til, at truppen er ved at genfinde den gamle holdånd og den morale, som kan bruges til noget. De to holds seneste opgør endte med et point til hver gennem et 0-0-resultat.

AaB – Esbjerg fB (Spilles mandag 29-10-2007 19:00)

AaB er ubesejret i holdets seneste syv kampe, hvorfor de i øjeblikket ligger på en tredjeplads. De spillede i deres seneste kamp lige op med FCK, hvor begge mandskaber holdt målet rent, således at kampen endte 0-0. Holdet må se bort fra angrebsprofilen, Rade Prica, samt Patrick Kristensen. EfB ligger i øjeblikket på en ottendeplads, hvilket hverken klubbens spillere, fans eller ledelse kan være tilfredse med. Holdet har i deres seneste tre kampe hentet tre point hjem i form af tre uafgjorte resultater, derfor vil holdet være meget opsatte på at få en sejr mandag. Træner Troels Bech må dog se bort fra fire spillere, deriblandt Michaël Murcy.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu