Наши партнеры

Menu



Optakt: Randers FC – AaB

Dansk fodbold

Der er dømt top mod bund, når kronjyderne Randers FC i dag får besøg af AaB, som har intet mindre end 14 point mere på kontoen inden dagens opgør.

Randers FC har fået den værst tænkelige start på den nye sæson. John Faxe Jensens tropper tørster stadig efter den første ligasejr, og med en målscorer på 6-15 taler det sit tydelige sprog, at både offensiven og defensiven skal justeres, hvis de skal flytte sig fra placeringen som det absolutte bundhold.

Cheftræner John Faxe Jensen lægger da også et stort pres på holdets nye spillere. Han siger således til Randers Amts Avis:

“Konkurrencen er blevet skærpet på flere pladser, og jeg håber, at de nye spillere – Esben Hansen og José Junior – og Marc Nygaard kan hjælpe holdet til at få vores første sejr,” siger Faxe.

Modstanderen i aften, AaB, har fået en fantastisk start på den nye sæson, og de ligger i øjeblikket på tredjepladsen, hvor de godter sig med 15 point på kontoen. De har kun tabt to kampe, og har vundet hele fem gange, mens de endnu ikke har spillet uafgjort.

På trods af den store pointforskel forventer AaB’s tilbagevendte spiller, Rasmus Würtz, at Randers FC vil give nordjyderne kamp til stregen.

“Jeg forventer, at Randers er kommet styrket ud af de 14 dages pause i SAS Ligaen, og at de vil være meget sultne efter en sejr. Omvendt er vi også sultne efter at komme i gang igen, så jeg tror, det bliver en meget lige kamp,” forudser han ifølge klubbens hjemmeside, og han frygter sin gamle FCK-holdkammerat.

”Vi skal holde et vågent øje med José Junior, som jeg kender fra min tid i FC København. Han er en fantastisk afslutter med et giftigt venstreben, og ellers handler det for os om, at fokusere på det, vi har været gode til hidtil, hvor vi har stået godt defensivt og arbejdet stenhårdt for hinanden.”

Randers FC kan glæde sig over, at have alle mand til rådighed i dagens opgør, mens situationen er noget anderledes for AaB.

Gæsterne fra AaB må undvære Petersen, Ahlmann samt Jakobsen, mens de ikke har nogen spillere i karantæne.

Forventede startopstillinger:

Randers FC:

Coe

Olesen – Friberg da Cruz – Ahmed – Jepsen

Berg – Damborg – Hansen – Lorentzen

Nygaard – Junior

AaB:

Zaza

Bøgelund – Nielsen – Wæhler – Jakobsen

Johansson – Würtz – Chanko – Due

Curth – Holm

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Statistikken fortæller, at de indbyrdes opgør mellem de to mandskaber oftest ender meget målrige, idet gennemsnittet lyder på lidt over tre mål per kamp. Randers FC har forstærket sig og har atter Marc Nygaard tilbage, og derfor tror vi godt, at de kan gøre en god figur i aften.

Vi tror, at opgøret ender 2-2.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu